Aldersgrænse skal ikke ændres

Problematisk forslag om, at kvinder på 55 år skal kunne befrugtes

Baby gaber. Mor og barn..
Baby gaber. Mor og barn.. Foto: Heidi Maxmiling/ Denmark.

Debatten om kunstig befrugtning er blusset op igen. Filosofilektor Thomas Søbirk Petersen slår til lyd for, at kvinder op til 55 år skal kunne gøre krav på at blive gravide. I dag kan kvinder op til 40 år få hjælp af staten til at blive gravide; hos private firmaer er grænsen 45 år. Det anslås, at cirka 15 procent af danske kvinder er ufrivilligt barnløse, og derfor har man i snart 30 år kunnet få hjælp til kunstig befrugtning.

Grænser etiske, geografiske og andre ligger meget sjældent fast, men er som regel resultater af politiske beslutninger, ændrede normer og andre forhold i den omskiftelige tilværelse. Når man én gang har tilladt muligheden for kunstig befrugtning på statens regning, er det oplagt, at debatten om aldersgrænser er tilbagevendende.

Thomas Søbirk Petersen bringer da også gode argumenter til torvs. Han nævner blandt andet, at den nuværende grænse er fastsat med henvisning til den øgede risiko for, at nybagte forældre over 45 år dør, før barnet bliver voksent. Men ud fra den logik bør man også modvirke, at folk i militæret eller med diverse sygdomme får børn, for også disse grupper risikerer at dø, før barnet er voksent.

LÆS OGSÅ: Moderskab i sen alder vækker debat

Han nævner også, at argumentet for den nuværende grænse er, at kvinder skal beskyttes mod sig selv. Er man over 45 år har man ikke altid overblik over de psykiske og fysiologiske belastninger, som en graviditet medfører, lyder ræsonnementet. Dertil kan man indvende, at det har alle kvinder under 45 år, eller mænd omkring de 18, vel heller ikke?

Endelig kan man som supplement til Søbirk Petersens argumenter anføre, at i en tid med faldende fødselstal skal man ikke hindre livskraften i at sætte sig igennem. Hvorfor i det hele taget være så forhippet på at begrænse livets udfoldelse, både i form af aborter og forbud mod gamle mødre?

Men når dette er sagt, vejer argumenterne imod at hæve grænsen til 55 år alligevel tungest. Det er ikke nogen ret at få børn, og flytter man grænsen, skifter fokus i lovgivningen fra at hjælpe de ufrivilligt barnløse med behandling. Man åbner for muligheden for at spekulere uhensigtsmæssigt meget i karrieren og hele tiden udsætte graviditeten, for man kan jo altid få børn, når man bliver 55. Og hvorfor ikke hæve grænsen til over 55 år, nu man er i gang?

Det er heller ikke rimeligt, at den offentlige sektor skal pålægges endnu flere udgifter på et felt, der reelt ikke handler om sygdom. Langt bedre er det at bruge udgifterne til de ganske få +45-årige med barnedrømme, som det reelt drejer sig om, til at opfordre flere danskere under 40 år til at få flere børn. Den nuværende grænse ligger fint, hvor den ligger. mbh