Alkoholkultur savner modspil

Drukvaner er vor tids konfirmand-cigarer

"I det hele taget ved vi, at 15 procent af alle danskere på et tidspunkt i deres liv kommer til at drikke alkohol i et omfang, som Sundheds-styrelsen karakteriserer som usundt," skriver Anders Ellebæk Madsen i dagens leder.
"I det hele taget ved vi, at 15 procent af alle danskere på et tidspunkt i deres liv kommer til at drikke alkohol i et omfang, som Sundheds-styrelsen karakteriserer som usundt," skriver Anders Ellebæk Madsen i dagens leder. Foto: .

Flere kommuner har besluttet, at der ikke skal serveres alkohol, hvis der er børn under 18 år til stede ved sammenkomster i skoler, børnehaver og på fritidshjem. Sådan fungerer det for eksempel på institutioner i Faxe på Sydsjælland og flere steder på Bornholm, kunne Kristeligt Dagblad i går fortælle.

Der er meget fornuft i den politik. 122.000 danske børn næsten hvert 10. barn vokser op i familier med alkoholproblemer, og for mange af disse børn vil indtagelse af vin og øl vække ubehagelige minder. De risikerer samtidig at overtage deres forældres drikkemønster, for voksnes adfærd smitter af på børn.

LÆS OGSÅ: Forældre opfordres til at droppe hvidvin ved skolefesten

I det hele taget ved vi, at 15 procent af alle danskere på et tidspunkt i deres liv kommer til at drikke alkohol i et omfang, som Sundheds-styrelsen karakteriserer som usundt. Det betyder rundt regnet, at der i en klasse med 28 elever vil være fire, der senere i livet vil havne i den situation, at fagfolk vil anbefale dem at drikke mindre.

Hvordan hjælper vi disse fire børn per klasse bedst på vej i livet? I hvert fald ikke ved at gøre som nu. I dag minder vores tilbud til disse børn mest om den rygekultur, man havde i 1950erne, hvor forældre gav konfirmanden en cigar at pulse på for at byde ham velkommen i de voksnes rækker.

Det er omtrent på dette niveau, vores overlevering af alkohol-normer er i dag. Mange forældre sætter rigeligt med flasker på bordet, når de har gæster. Medier er fyldt med drukkultur. Skolekulturen er relativt slap på området, og her har ingen for alvor formået at hindre druk i at være en adgangskode til fællesskabet. Det hele glider sammen i en laissez-faire-tilgang, som er populær blandt mange unge, men uansvarlig.

LÆS OGSÅ:
Hvis forældre tager stilling til alkohol, drikker unge mindre

Sandsynligheden taler for, at vi i de næste årtier skal igennem den samme mentalitetsændring, som vi har set på rygeområdet, hvor man i dag må undre sig over, at det var normen for ikke så lang tid siden, at togkupeer skulle tilpasses en rygende minoritet til irritation og skade for resten.

På dette område ligger landet nu langt bedre, end det lå i de storrygende 1970ere, og man må håbe, at det går samme vej med alkoholindtaget: At fornuften sejrer over en lalleglad nydelses-kultur, som ikke stiller nogen krav. Rygning er i dag udelukket i skolens lokaler, men det er alkohol ikke. Flere kommuner burde følge Faxe Kommunes eksempel.

Et andet vigtigt skridt er at arbejde meget mere offensivt på at præge de unges vaner, end vi gør i dag. Oplysningsarbejdet og de målrettede kampagner burde øges både i hjemmet, skolen og medierne, så de unge lærer at nyde alkohol med måde og på en måde, som er til gavn for dem selv og for andre igennem hele livet.