Digital sjælesorg er for alle, der bærer tunge byrder

Mange ønsker sjælesorg fra folkekirken. Giv dem den dog

Anders Ellebæk Madsen,kirkeredaktør på KD.
Anders Ellebæk Madsen,kirkeredaktør på KD. Foto: Leif Tuxen.

Går man ind på hjemmesiden for Lyngby Kirke ved København, møder man allerede på forsiden et tilbud om sjælesorg. Klikker man på det, får man en opfordring: ”Man er altid velkommen til at henvende sig til en af præsterne for en samtale – samtalen foregår altid i fortrolighed, da præster har tavshedspligt.”

Det er en simpel måde at gøre opmærksom på en af kirkens grundlæggende tjenester. Men desværre er muligheden ikke altid lige så klart præsenteret fra kirkens side. Både digitalt og i den fysiske verden skal man vide på forhånd, at sjælesorg findes, hvis man har noget at bære rundt på.

Det er synd. For sjælesorgen kan noget, som flere danskere kunne have glæde af. Kristendommen søger i sit væsen dem, der har det svært. Disse modtager derfor også en klar invitation i Bibelen fra Jesus: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder.”

Den invitation kan ikke synliggøres nok. Det burde være kendt af flere danskere, at man kan banke på folkekirkens dør, når det brænder på. Man kunne med god mening prioritere flere ressourcer på at kommunikere tilbuddet om sjælesorg bredere ud. Det ligger trods alt tættere på kristendommens hovedopgave end mange andre aktiviteter, der bruges tid og penge på i folkekirken.

Kirkelige hjemmesider er muligvis ikke det første sted, mennesker med problemer søger hjælp. Men der er mange måder at sprede budskabet på. Hvis man virkelig vil ud med tilbuddet om sjælesorg, skal man nok finde veje frem. Et sted at begynde er de klassiske husbesøg, der måske ikke står i så høj kurs, som de har gjort. Men den vigtige samtale kan opstå, når en præst spørger svagtstillede på plejehjem, ældrecentre eller andre institutioner, om der er noget, det kunne være tiltrængt at tale om.

Folkekirken har glæde af de steder, hvor der er møder mellem folk og kirke. Julegudstjenester og konfirmationer nævnes oftest som eksempler på brede kontaktpunkter mellem folk og kirke. Men også den sjælesørgeriske samtale kan med god ret forstås som netop dette: Et naturligt sted at bygge bro til de mange danskere, som prøver at forstå, hvordan kristendom kan være relevant i deres liv.

Der er stor efterspørgsel på samtaler om de svære sider af tilværelsen. Det betyder ikke, at folkekirken skal ind og tage kampen op med de dyre og svært opnåelige besøg hos psykologer.

Sjælesorg er ikke bare gratis psykologhjælp. Der er kristen forkyndelse bygget ind på den ene eller anden måde. Og mennesker, der vælger at tale med en præst, vil i mange tilfælde være indstillet på denne dimension.

For mange er det netop den øjenåbnende samtale på kristeligt fundament, der er brug for. Men en del mennesker med sjælekvaler, der går rundt med et stort hul indeni i mange år, skal først have øjnene op for, at hullet faktisk kan fyldes op med noget.