Prøv avisen
Leder

Alle må tage hånd om de udsatte

Antallet af hjemløse må ikke fortsat vokse. Der kræves en indsats. Af politikerne, ja, men alle har et ansvar for at hjælpe en medborger i nød. Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix

Af Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

De sociale problemer vokser i en ellers velstående tid

Der er ikke meget håb i årsrapporten fra Rådet for Socialt Udsatte, der udkommer i dag. Følger man området nøje, ved man godt, at det står skidt til. Men alligevel er det godt at få dokumenteret sort på hvidt, hvor alvorlig situationen rent faktisk er blevet for landets svageste.

Socialt udsatte lever nu 19 år kortere end resten af befolkningen. Antallet af unge hjemløse vokser støt, og der er nu over 6000 hjemløse i alt. Og på knap 20 år er der sket en tredobling i antallet af psykisk syge dømt for kriminalitet.

Denne sørgelige udvikling foregår samtidig med, at store dele af det øvrige samfund oplever velstandsstigning. Det er værd igen og igen at gøre opmærksom på, at der er medborgere i samfundet, hvis største problemer ikke er, hvordan man skærer ned på antallet af flyrejser og spiser mindre kød, og hvad dele af den velbjærgede middelklasse ellers pisker sig selv med. På samfundets bund er problemerne anderledes konkrete – og vil man udrette noget fornuftigt, hvis man selv har sit på det tørre, kan man melde sig som frivillig hos de heldigvis mange kirkelige og humanitære organisationer, der forsøger at lindre smerterne for medborgere på deroute, og give en hånd med. Måske middelklasselivet så bliver sat lidt i perspektiv.

En af de væsentligste bøger om netop dét udkom tidligere i år i USA. Kan ”Dignity”, som bogen hedder – værdighed – hjælpe livet for de mange udsatte i Danmark? Nej. Men den kan åbne øjnene hos alle dem, der endnu ikke ved, hvor galt det står til. Ikke kun med hjemløse. Men også, i eksistentiel forstand, hos den satte middelklasselæser selv.

Det oplevede bogens forfatter Chris Arnade på egen krop. Han arbejdede i mange år som børsmægler med god indtægt, stabile familieforhold og en lys fremtid. En dag begyndte han at strejfe rundt i New York for at tage billeder af hjemløse. Snart brugte han al sin tid blandt alle dem, der ikke lignede ham. Han fandt ud af, at ”nede på bunden” findes en værdighed og menneskelighed, som han ikke kendte til. Han fandt ud af, at dem, som alle andre tror er de allermest fornedrede, også er Guds børn, som han skriver i bogen, der tidligere har været omtalt her i avisen. Derefter lagde han sit liv om for at blive socialarbejder.

Årsagerne til, hvorfor antallet af hjemløse stiger og sociale problemer vokser, er mange og komplekse. Men sandheden er som regel konkret, og det er aldrig skade til at begynde med sig selv. Man kan med fuld ret påkalde sig politikernes bevågenhed og klandre dem for, som Jann Sjursen prisværdigt klart gør i rapporten, at løbe fra deres løfter. Flere regeringer har ikke levet op til egne ord.

Men man kan også læse rapporten, nyhedsdækningen af den og andre bøger om emnet og spørge sig selv, om man kan gøre noget? Engang talte man mere end i dag om at være tjenere for hinanden. Antallet af hjemløse må ikke fortsat vokse. Der kræves en indsats. Af politikerne, ja. Men alle har et ansvar for at hjælpe en medborger i nød.