Mistillid er undergravende for et samfund. Hvis borgerne ikke stoler på deres politikere eller på det, de læser, ser eller hører i pressen, vil de blive lette ofre for manipulation. Derfor er det blevet tvingende nødvendigt, at borgere i en digital medietidsalder udvikler et mere nuanceret og kritisk syn på de medier, de benytter.
I internettets spæde år troede mange, at ”the world wide web” ville skabe en slags demokratisk revolution kloden rundt, fordi viden nu blev allemandseje. Men siden er begejstringen over nettets muligheder kølnet.
De færreste mennesker gør sig ifølge meningsmålinger klart, at sociale medier styres af algoritmer, der præsenterer dem for mere af det samme, som de allerede kan lide. Risikoen ved at lade sig informere ensidigt via for eksempel Facebook er, at man lader sig fylde af ensidighed og de samme synspunkter. Dertil kommer, at internettet og de sociale medier ikke kun bruges til at sprede viden, men også misinformation. Det er veldokumenteret, at ikke mindst Rusland har prøvet at påvirke vestlige valgkampe, især den amerikanske præsidentvalgkamp, der bragte Donald Trump til magten.
Det er ind i dette nye tågede og komplicerede medielandskab, at foreningen Danske Medier i denne uge lancerede en omfattende annoncekampagne. Op til de kommende valg til Folketinget og Europa-Parlamentet vil kampagnen gøre opmærksom på, hvad det betyder at læse, se og høre troværdige medier, der redigeres af journalister og redaktører, som er underlagt professionalisme og dansk lovgivning om medieansvar.
Flere end 200 medier, herunder også Kristeligt Dagblad, vil bringe annoncerne for at fremme et mere nuanceret mediesyn hos danskerne. Et kodeord for kampagnen er, at det er nødvendigt at se en sag fra flere sider. I modsætning til det verdensbillede, som formidles på sociale medier. Dansk journalistik er kendt for netop at tilstræbe fairness og upartiskhed, også selvom især aviserne historisk set har haft forskelligt ideologisk udgangspunkt. Den angrebne part i en sag har altid ret til at komme til orde.
Sådan er det langfra i alle andre landes presse. Dansk presse er ikke agitatorisk og vælger ikke side på samme måde, som dele af pressen i USA og Storbritannien for eksempel har gjort det i vigtige politiske spørgsmål.
I Danmark har en mangfoldig presse op igennem tiden været med til at fremme en nuanceret forståelse af samfundsudviklingen hos danskerne, og det danske demokrati hører også derfor til blandt verdens bedste.
Pressen skal være selvkritisk og selvfølgelig kritiseres, men ikke lægges for had.
Den tyske højrefløjs genoplivning af det ødelæggende begreb ”Lügenpresse”, løgnepressen, er sammen med den Trumpske flodbølge af ”fake news”-beskyldninger med til at fremme en generel mistillid til pressen i mange lande. Den er ubegrundet herhjemme, og mistilliden bør rettes mod de uigennemsigtige sociale medier.
En god presse skaber bedre samfund ved at afsløre korruption, svindel med skattekroner og offentlige midler, hvidvask af penge i banker og skatteunddragelse. En god presse giver plads til en udvidet samfunds- og tilværelsesforståelse. Den formidler et nuanceret billede af menneskers liv og åndsliv, og en god presse peger ikke kun på problemer, men også løsninger. En sådan presse er dansk presse faktisk. Langt bedre end sit rygte og et bedre sted at lade sig oplyse end af de sociale mediers uigennemskuelige virvar af algoritmestyret informationsstrøm.