Alternativets leder, Uffe Elbæk, erklærede sig for nylig som statsministerkandidat. Kommentatorer var hurtige til at afskrive meldingen som et stunt, et nummer der mest handlede om at skaffe den altid fokussøgende partistifter en ny runde i medie-manegen. Hvad den del angår, må man sige, at den elbækske opfindsomhed bar frugt. Det danske lune gør det taknemmeligt at være politisk entertainer hertillands, hvad allerede komikeren Jacob Haugaard beviste, da han i 1994 til alles og især sin egen overraskelse blev valgt til Folketinget i Aarhus Amtskreds på sit program om medvind på cykelstierne og lignende forslag, der afspejlede en politisk seriøsitet, som på visse stræk minder om den, der i dag praktiseres af Alternativet.
Men det interessante er Uffe Elbæks opfølgning, som han leverede for et par dage siden. Som selvudnævnt kandidat til statsministerposten kræver han nu naturligvis at være med i de debatter mellem statsministerkandidater, som de senere år er blevet en tradition på landets to public service-stationer et stykke inde i valgkampen op til et folketingsvalg. Debatterne udmærker sig ved at lancere de to ledende partiers formænd som præsidentkandidater, der fra hver sit podium har en timelang debat med modstanderen.
TV 2 og DR stiller det målbevidst op som præsidentdueller. Politiske knockout-kampe, der afgør, i hvis hænder landets skæbne skal hvile de næste fire år.
Det er det selskab, Uffe Elbæk nu prøver at tvinge sig adgang til. Uanset rimeligheden af hans krav rejser det et yderst relevant spørgsmål. For er det udtryk for fornuftig oplysning af tv-seerne og vælgerne i al almindelighed at iscenesætte et folketingsvalg som et præsidentvalg? Er det danske politiske system virkelig sådan skruet sammen, at man på tv-stationer, der i loven er forpligtede til at levere public service, kan reducere det til et valg mellem to personer eller fremover, hvis Uffe Elbæk også får et podium, tre personer?
Nej. Og årsagerne er, at Danmark jo faktisk har parlamentarisk styre og ikke et præsidentstyre, at vælgerne derfor stemmer på folketingskandidater og ikke præsidentkandidater, og at det i øvrigt langtfra er alle landets vælgere, der har mulighed for at stemme på Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, selv hvis vælgerne gik ind på præsidentlegen.
Det er ikke kun formaliteter. Det er inde ved kernen af, hvad folkestyret går ud på.
Uffe Elbæks krav indeholder derfor den formentlig utilsigtede, men yderst fornuftige pointe, at det er pilskævt, at TV 2 og DR overhovedet opererer med disse præsidentdueller, enkelte gange endog overværet af live -publikum med båthorn, buh-råb og klappepølser.
I stedet for at vride argumenterne for at finde en plausibel grund til at holde Uffe Elbæk ude af duellerne op til folketingsvalget, der kommer inden for de næste 11 måneder, burde man fra de to statslige tv-stationers ledelser erkende, at Elbæk har sat fingeren på et ømt punkt. Medmindre de vitterligt ønsker at forsimple tingene til fordummelsespunktet, må de derfor droppe deres tradition for at skære 11 partiers holdninger ned til noget, der kan rummes i to personfikserede tvekampe.
Hvis Uffe Elbæk imødekommes, må den logiske konsekvens være, at alle partiledere melder sig som statsministerkandidater – med samme ret som Elbæk. Og så bliver resultatet alligevel, at man står med de udmærkede klassiske tv-debatter, hvor alle opstillingsberettigede partiers ledere er med. Nøjagtig som de også har mulighed for at være det, når statsministeren – ikke præsidenten – skal udpeges efter valget.