Det har været sørgeligt at læse dødsannoncer de seneste måneder, hvor der ganske ofte har stået, at bisættelsen er foregået i stilhed eller for få indbudte. Nogle gange med løfte om mindesamvær, når forholdene tillader det.
Coronapandemien har sat sit præg på alt i samfundet, men der er ting, der ikke kan gøres om, og derfor må det være ekstra trist, ja, måske ligefrem bittert for de mange, der ikke har kunnet tage afsked med familiemedlemmer, at det nu står klart, at det ikke havde behøvet at være sådan.
For som beskrevet i Kristeligt Dagblad den seneste uge viser det sig nu, at folkekirken har tolket reglerne for rigidt. At man har overimplementeret.
Det er al ære værd, at man følger reglerne, og naturligvis skal der tages forholdsregler, så navnlig ældre ikke bliver smittede ved at deltage i en begravelse eller bisættelse. Men det er også dybt beklageligt, at mange i den kirkelige verden ikke har søgt klarhed om reglerne og tænkt i alternativer.
Tankevækkende er det således, at ingen i kirkens øverste lag for alvor udfordrede fortolkningen af reglerne, før billeder fra digteren Yahya Hassans begravelse viste, at flere hundrede personer kan deltage i udendørs ceremonier. Det blev efterfølgende bekræftet af politiet, at forsamlingsforbuddet udendørs ikke gælder, når der er tale om en begravelse. Den viden ville have været nyttig for de mange pårørende, der i dette forår har måttet tage afsked med deres kære via videolink eller ganske enkelt har måttet holde sig væk.
En kvinde har her i avisen forklaret, hvordan hun og 20 andre blev forvist fra kirkegården og måtte overvære jordpåkastelsen på fem meters afstand på den anden side af kirkegårdsmuren. Nu viser det sig så, at det ikke alene var uværdigt. Det var også unødvendigt.
Der er tale om en alvorlig fejl, som sandsynligvis har påvirket flere hundrede begravelser, og som ikke kan gøres om. De efterladte må leve med den manglende afsked resten af livet, og det er derfor også lige lovligt nonchalant, ja, nærmest arrogant, når biskop over Ribe Stift Elof Westergaard udtaler, at man skal glæde sig over, at flere nu kan deltage i begravelser i stedet for at fokusere på de begravelser, der allerede er foregået under den restriktive fortolkning af reglerne. At man ikke skal fokusere på, ”hvem der er blevet snydt”. På den måde slår han det hen, som var man gået glip af en mindre hverdagsaktivitet.
Landsforeningen af Menighedsråd har i ugevis forsøgt at få klarhed om reglerne, og også bedemænd, der både har med muslimske og kristne begravelser at gøre, har påpeget, at reglerne blev tolket forskelligt.
Kirkeminister Joy Mogensen (S) skylder en forklaring, og der skal placeres et ansvar. Det er vigtigt at få kortlagt, hvor og hvem der har begået fejlen. I respekt for de efterladte og for at undgå, at en så alvorlig fejl sker en anden gang.