Hvert år er der 3000 sager om vold mod offentligt ansatte i Danmark. Det er et skræmmende højt tal i et land, hvor respekten for lærere, sygeplejersker, læger og andre ansatte i den offentlige sektor engang var stor. Der er tale om en tredobling af voldstilfælde på bare 15 år.
I Århus tager man nu sine forholdsregler. Som det fremgår af dagens avis, går de ansatte ved den retspsykiatriske afdeling i Risskov til kurser i selvforsvar. Meningen er ikke, at pædagogerne, sosu-assistenterne og de andre ansatte på afdelingen skal i kamp med borgerne, men de skal lære teknikker til at undgå konflikter. Og hvis det bliver nødvendigt, og der kommer et angreb, at kunne sætte sig til modværge. Sidste år fik over 800 ansatte på afdelingen arbejdsskader efter angreb.
Bag tallene gemmer sig givetvis, at ansatte i den offentlige sektor er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder og accepterer mindre end tidligere. Man venter ikke passivt, men handler aktivt, inden ens grænser overskrides. Det er den gode side af den øgede individualisering.
Men tallene viser også en dyster side af individualiseringen. Flere og flere borgere har ikke respekt for myndigheder og autoriteter og reagerer med vold, hvis offentligt ansatte ikke gør som krævet.
I sin nye bog kalder idéhistorikeren Lars-Henrik Schmidt denne autoritetskrise for "Learkomplekset". Bogens titel henviser til Shakespeares skuespil "Kong Lear", hvor kongen frivilligt overdrager magten til sine døtre. Da de så ikke gør som forventet, men sætter deres egen dagsorden, bliver kongen skuffet over dem.
Overført til nutidens samfundsdebat betyder det, at man ikke kan sige farvel til tidligere tiders autoriteter inden for kirke, skole- og hospitalsvæsen og "sætte borgerne fri", samtidig med at man forventer, at borgerne opfører sig som før.
Der er intet perspektiv i at drømme sig tilbage til "de gode gamle dage" i det patriarkalske samfund, hvor autoriteterne herskede, og magten var koncentreret på færre hænder end i dag.
Men omvendt skal man heller ikke være blind for de negative og utilsigtede konsekvenser af den feminisering, som Lars-Henrik Schmidt kalder det, der fulgte "gammelmandsvældet". Der hviler et til tider ubærligt pres på den enkelte for at forvalte den udstrakte frihed, som vi har i vore dages antiautoritære samfund, hvor individet altid er i centrum. Selv et lille bitte nej fra en myndighedsperson kan "trigge" borgeren og få antallet af overfald på offentligt ansatte til at eksplodere, som vi ser nu, i et ganske uacceptabelt omfang.