Enhedslisten har trukket den katolske kirke ind i debatten om bekæmpelse af terror og radikalisering. Det skete i Folketinget i torsdags, da man diskuterede et lovforslag om en såkaldt forbudsliste. Det er en oversigt over aktører, som udgør en trussel mod demokratiske værdier og det danske samfund. Modtager man donationer af en vis størrelse fra disse aktører, kan man straffes.
Og hvem skal så stå på den liste? Det havde partiets demokratiordfører Rosa Lund et overraskende svar på:
”Jeg tænker for eksempel på meget stærkt kristne, som er modstandere af abort. Jeg mener, det er en grundlæggende rettighed, kvinden har til sin egen krop, og jeg mener da ikke, at vi skal tage imod donationer fra mennesker, som vil fremme den dagsorden, at kvinden ikke længere skulle bestemme over sin egen krop.”
Rosa Lund sidestillede derpå Tyrkiet, Kina og den katolske kirke i Polen, som hun fandt lige farlige. Fra Folketingets talerstol lød altså krav om kriminalisering af ortodokse og katolikker samt andre abortmodstandere. Det burde vække mere opmærksomhed, end det har gjort. For selvom hun næppe får sin vilje i denne omgang – regeringen har afvist synspunktet – er det et af de små skridt, som fører dansk politik i mere og mere intolerant retning.
Det er desværre nødvendigt at sætte ind over for radikalisering i dagens Europa, hvor særligt islamistiske overgreb har fyldt meget. Men et af de svage punkter i arbejdet er de love, der bygger på udtryk som ”danske værdier” eller ”demokratiske værdier”. Det er bøjelige udtryk, som vil kunne bruges til hvad som helst af fremtidige dommere. Og mod hvem som helst. Af samme grund har diktaturer tit fået dissidenter dømt med denne type begreber. Antidemokratisk adfærd var en normal anklage at få kritikere fængslet på i kommunistiske regimer.
Man skulle tro, at netop Enhedslisten kunne se faren ved at gøre det strafbart at have antidemokratiske værdier. Partiet har trods alt lang tradition for at modarbejde demokratiske samfund. Helt op til efter kommunismens fald holdt man fast ved marxistisk voldsromantik. Det er tankevækkende, at det parti, som lukkede øjnene for drab og fængsling af så mange ortodokse og katolikker i Østblokken, nu vil gøre disse grupper kriminelle igen.
Efterhånden er det blevet forventeligt, at kirkelige organisationer skal betale regningen for kampen mod islamister. Det er en del af den afvejning, som er blevet norm i dansk politik: Man får magten ved at tale højt og tydeligt imod islamisme, og siden lovgiver man bredt mod religiøse mennesker, hvilket ofte rammer kristne, der ikke er radikaliserede. Både blå og rød blok gør det, og Enhedslistens inddragelse af pave Frans i kampen mod terror er derfor også en trist påmindelse om, at de fleste partier i Danmark 2020 er klar til at indskrænke trosfriheden.