I disse dage kæmper tv-stationen al-Jazeera i Qatar for sit liv. I dag udløber den forlængede frist for regeringen i Qatar til at svare på, om den vil efterleve de krav, der er stillet af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten. Kravet om lukning af tv-stationen er del af en politisk offensiv, der angiveligt vil bekæmpe islamisme, og som blev lanceret af den arabiske alliance, kort efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, havde besøgt Saudi-Arabien.
Mange arabiske tv-stationer spreder islamisme. Der er over 1000 arabiske tv-stationer, og mange af dem har langt mere konservative holdninger end al-Jazeera. Så det er svært at se, hvordan dette træk skulle kunne inddæmme islamismen, som i øvrigt stortrives i Saudi-Arabien, hvor man som hovedregel ikke tolererer grundlæggende kritik af landets religion.
Al-Jazeera tjener et andet vigtigt formål. Det er en af de få engelsksprogede indgange til den arabiske verden for vestlige interesserede, herunder journalister. Det har en værdi i en tid med mange kulturkonflikter, at der trods alt findes medier i muslimske kulturer, som kan læses uden for den arabiske verden.
Grundlæggende er det vigtige dog at stå fast på, at ytringsfrihed også gælder arabere. Det er en universel ret. Arabiske autokrater har i århundreder undertrykt fri debat, som kunne skabe kritiske strømninger, der er nødvendige for at udvikle et samfund. Men med sociale mediers fremkomst i de seneste årtier har nye kanaler for kritik vundet indpas, også i den arabiske verden. Man prøver stadig med et vist held at holde kritik nede, men der er kun en vej frem: Arabiske herskere skal lære, at det gavner deres lande at blive stillet til regnskab for deres regeringsførelse.
Der har været meget kritik af al-Jazeera – blandt andet for at præsentere en anden virkelighed på arabisk end på engelsk. Men tv-stationen har inden for det seneste årti spillet en rolle i meget offentlig kritik af magten. Det sås for eksempel under det arabiske forår. Og selvom der kan findes konservative elementer i al-Jazeeras journalistik, er det stadig et medie, der via sin åbenhed for den engelsksprogede offentlighed kan skabe vigtig debat om korruption og demokrati.
Hvis man fra et arabisk land fulgte Vestens kurs på ytringsfrihed, ville man blive forvirret. I USA benytter præsident Donald Trump, den frie verdens leder, enhver lejlighed til at lægge afstand til de frie medier i sit hjemland, fordi de i hans øjne lyver. Denne mand rejser til Saudi-Arabien og roser et land, der er kendt for at bekæmpe frie medier. Hvis den mest magtfulde mand i Vesten ikke kan anbefale frugterne af en fri offentlig debat, må det være svært for mange arabere at forstå, hvorfor vi ønsker dem en fri og kritisk offentlighed.
Det er derfor godt, at flere danske udenrigsordførere i går lagde klar afstand til den saudiske kampagne, der principielt ville svare til, at Kina krævede et europæisk medie lukket.