Erfaringerne med at få flygtninge i arbejde er mildt sagt ringe i Danmark, og det er derfor positivt, at kommuner, arbejdspladser og frivillige gør en ekstraordinær indsats for at få de senest ankomne i arbejde – og det i en fart. For al erfaring viser, at når først man har gået ledig et stykke tid eller været i et integrationsforløb med sprogskole uden tilknytning i øvrigt til det danske samfund, bliver det desto sværere at komme i arbejde. Og tallene skræmmer.
Færre end hver tredje flygtning er i arbejde tre år efter ankomsten til Danmark, og er man familiesammenført med en flygtning, ser det endnu værre ud. Her er det kun hver fjerde, der har et arbejde og dermed sørger for sig selv efter tre års ophold i Danmark. Det er ikke godt nok og en direkte trussel mod velfærdssamfundet. Bliver de nyankomne – 17.000 har fået tilkendt asyl de seneste to år – en gevinst for Danmark eller en byrde?
I mange år troede man, at vejen ind på det danske arbejdsmarked gik gennem sprogkurser og uddannelse, men titusinder af østarbejdere har de senere år vist, at rækkefølgen er omvendt. I år har rekordmange – 119.000 – fra Østeuropa været beskæftiget i Danmark i kortere eller længere tid, og det er en stigning på 13.000 i forhold til 2015. Mange af dem får i første omgang ufaglært arbejde inden for rengøring, landbrug og fiskeri, mens mange andre er beskæftiget på byggepladser som faglærte.
De fleste af dem kan ikke dansk, når de kommer, men lærer sproget, mens de arbejder. Jobbene får de ofte ved at henvende sig direkte til arbejdsgiverne – de forventer sjældent, at en dansk kommune skal hjælpe dem i arbejde. Eksperterne venter, at antallet af østarbejdere i Danmark vil stige yderligere i de kommende år, fordi flere brancher mangler arbejdskraft, og i det lys bør det være overkommeligt også at integrere nyankomne flygtninge på arbejdsmarkedet, før de bliver gjort til klienter af en velmenende, men også passiviserende velfærdsstat.
En syrisk flygtning, der i øjeblikket er i praktik i Norddjurs Kommune, sagde tidligere på ugen til Kristeligt Dagblad: ”Jeg er ikke vant til at gå hjemme og ikke lave noget.” Alligevel havde han været i Danmark i 14 måneder, før han ifølge ham selv fik lov at arbejde. Det er for længe, og heldigvis lægges der op til at få flygtninge i gang med det samme fremover. Ved at kombinere arbejde med arbejdsrelevant sprogundervisning kan flere forhåbentlig hurtigt komme i gang.
I den forbindelse er det bekymrende at høre, at mange af de arbejdsgivere, der beskæftiger østarbejdere, og som ofte mangler ufaglært arbejdskraft, fortæller, at de aldrig har fået en ansøgning fra en flygtning. Det er vigtigt, at man som nyankommen ikke hænger fast i det, man kommer fra, men indser, at arbejdsmarkedet i Danmark er så meget anderledes, at man ofte er nødt til at begynde på et lavere niveau, end ens uddannelse eller erfaring tilsiger. Præcis som polakker og litauere og mange andre har erfaret de seneste 10 år.