Det mest sammenfattende ved Donald Trumps første år som USA’s præsident er larmen. Larm fra præsidentens egen Twitter-konto, fra hans kamp med medierne, fra Washington, hvor striden mellem republikanere og demokrater er hårdere end nogensinde, og fra idelige mundhuggerier om trumpismens ulyksaligheder over det meste af verden.
Larmen er ikke blevet mindre efter offentliggørelsen af journalist Michael Wolffs bog om det første år i Trump-administrationen. ”Fire and Fury: Inside the Trump White House” hedder bogen, som passende har taget navn efter de trusler om bål og brand, som Trump på Twitter nedkaldte over Nordkorea og landets leder, Kim Jong-un.
Bogen er underholdende læsning om intriger, kaos og magtkampe i Det Hvide Hus, men mange modsatrettede udsagn og flere oplysninger, hvis sandhedsværdi kan betvivles, bevirker også, at bogen nok først og fremmest skal betragtes som netop underholdning og ikke som dokumentation af faktiske forhold. I den forstand kan man sige, at bogen passer udmærket til den postfaktuelle ånd, der præger trumpismens tidsalder, og som præsidenten selv har stor andel i. Men det er vel at mærke også en tilstand, som vi alle sammen er med til at nære, hver gang vi farer op i en spids ved det mindste vink fra Trump og glemmer at forholde os til substansen.
At gøre politik til underholdning er ikke nyt, men Trump har formået at perfektionere det på en måde, som er klart til hans fordel. Med velvalgte øgenavne til politiske modstandere og løbende kommentarer på Twitter får vælgerne og offentligheden serveret et lille drama, som er lettere at forholde sig til end tekniske sundhedsplaner og politiske trakasserier.
Vi kender ikke de storpolitiske konsekvenser af denne politiske dramatisering, men vi skal alle sammen øve os på at huske, at der bag al larmen, dramaet og underholdningen findes en virkelighed, som er væsentligere at forholde sig til.
Som Danmarks ambassadør i Washington, Lars Gert Lose, for nylig gjorde opmærksom på i flere danske medier, er det en virkelighed, hvor USA klarer sig godt økonomisk, og hvor Trump med gennemførelsen af en omfattende skattereform og en markant begrænsning af indvandringen også står politisk stærkt. Selvom Republikanerne slås med dårlige meningsmålinger frem mod midtvejsvalgene senere på året, har Trump formået at cementere den base af utilfredse og establishmentkritiske vælgere, som sikrede ham sejren ved valget sidste år.
Hvis ikke Demokraterne er i stand til at besinde sig på den virkelighed og finde effektive svar på de problemer, som optager amerikanerne, tyder meget på, at Trump vil kunne blive siddende på magten. Naturligvis med den fortsatte undersøgelse af russisk indblanding i præsidentvalget som en markant joker.
Men i stedet for at krydse fingre for en rigsretssag og bruge tiden på sladder og Twitter-debat burde Trumps kritikere vågne op til den politiske virkelighed.