På kirkegården ved Vester Kirke i Give står en gravsten med navnene på fem børn. Marie. Holger. Anna. Klara og Ellen Larsen. De blev 15, 12, 5, 4 og 2 år, inden de i løbet af fem dage i juli 1903 alle døde af difteri.
I dag kender de færreste til sygdommen, som dengang var en almindelig, men også alvorlig luftvejsinfektion, der hvert år kostede mange liv. Siden 1950’erne har den været omfattet af vaccinationsprogrammet imod sygdommen, og der har ikke været kendte udbrud herhjemme siden 1998. Samme historie kan man fortælle om en række andre alvorlige sygdomme, som i løbet af det 20. århundrede blev helt eller delvist udryddet som følge af systematisk vaccination.
Desværre er modstanden mod vacciner i de senere år vokset så markant, at den historie muligvis snart skal skrives om. Nogle forældre fravælger den såkaldte MFR-vaccine, ofte på grund af forlydender om, at vaccinen kan føre til autisme. Det er der ifølge læger og fagfolk absolut intet belæg for, men det betyder blandt andet, at mæslinger, som man har vaccineret mod siden 1987, er på vej tilbage, og sidste år lykkedes det kun med nød og næppe at forhindre et større udbrud herhjemme.
Også HPV-vaccinen, som beskytter kvinder mod livmoderhalskræft, fravælges af stadigt flere, fordi historier om bivirkninger som træthed og hovedpine spredes, især på sociale medier, men også i etablerede medier. Blandt andet har TV 2 mødt kritik for dokumentaren ”De vaccinerede piger”, som ifølge flere har været med til at nære den voksende skepsis mod HPV-vaccinen.
Når vi i Danmark historisk set har været dygtige til at inddæmme sygdomme gennem vaccinationsprogrammer, skyldes det en langsigtet og systematisk indsats. For at en vaccine beskytter effektivt, skal, alt afhængigt af sygdommen, op mod 95 procent af en population vaccineres. Da der i forvejen er en gruppe, som enten på grund af manglende oplysning eller allergi ikke bliver vaccineret, kan en mindre gruppes fravalg underminere den såkaldte flokimmunitet, hvor et bestemt vaccinationsniveau sikrer hele befolkningen mod smitte. Få mennesker kan udsætte mange, og især i forvejen syge børn, for stor fare. Det handler om liv og død.
Trods en oplyst befolkning lever vi også i en tid, hvor misinformationer trives og spredes hastigt via sociale medier. Det er meget vanskeligt at dæmme op for, men det er en opgave, som både myndigheder, etablerede medier så vel som de sociale medier selv bør tage meget alvorligt. De seneste år er det faktisk lykkedes med en målrettet oplysningskampagne at få vendt udviklingen, så flere unge kvinder har valgt at lade sig HPV-vaccinere.
Vi skal ikke igen have gravsten på landets kirkegårde som den i Give. Med Marie. Holger. Anna. Klara og Ellen. I stedet skal vi bruge erindringen om deres alt for tidlige død til at træffe de rigtige valg.