Vi befinder os midt i en lang, sej kamp, som alle helst var foruden. En virus, som ingen for et år siden kendte til, og hvis virkning og følger bliver ved med at overraske fagfolk, fortsætter med at sprede sig, i Danmark og i resten af verden.
Ingen ved, hvornår den kamp er overstået, men det er sandsynligt, at der er lang vej endnu. Det er udmattende for alle, fordi vi hver dag skal indrette vores liv på måder, vi ikke er vant til, fordi vi frygter selv at blive smittet eller smitte andre, og fordi virus forhindrer os i at leve det liv i fællesskab, som er med til at give tilværelsen mening og fylde.
Fredag eftermiddag indførte regering og sundhedsmyndigheder en række landsdækkende tiltag, som er de mest omfattende siden nedlukningen i foråret. De vil ramme nogle hårdere end andre, men alles liv er påvirket – og det er både opslidende og desillusionerende hver uge at skulle indrette sit sociale liv, sit arbejds- og familieliv efter nye retningslinjer.
Men Danmark har en kæmpe fordel sammenlignet med mange andre lande i verden. Vi har en oplyst og velorienteret befolkning med grundlæggende stor tillid til myndigheder og til hinanden. Det er afgørende i vores fælles bestræbelse på at få bugt med smittespredningen. Indimellem er det frustrerende, når sundhedsmyndighederne kommunikerer uklart. Det gælder upræcise udmeldinger om omfanget af social kontakt, eller når åbenlyst ufornuftig adfærd som tætpakkede partybusser udspiller sig foran måbende borgere i mundbind og med behørig afstand.
Det er i sagens natur ikke nogen enkel opgave at regulere millioner af menneskers adfærd, og meget er nødt til at være overladt til vores alle sammens sunde fornuft. Men det er ikke desto mindre afgørende, at myndighederne gør deres yderste for at kommunikere præcist. Hver uklarhed og hver strid om retningslinjer er farlig, fordi den svækker vores tillid til myndigheder og til hinanden og dermed vores fælles evne til at bekæmpe virus.
Men det er også vigtigt at understrege, at regering og myndigheder naturligvis ikke har anden interesse end at begrænse smittespredning – det burde vi alle kunne stå sammen om. I Danmark har vi gudskelov undgået konspiratoriske massebevægelser mod mundbind og virusbekæmpelse, ligesom vi har været forskånet de værste politiske trakasserier, som kan nære splid i befolkningen. Det er glædeligt – ikke fordi vi dermed er et tilrettet og ukritisk folk, men fordi vi er et snusfornuftigt folk, der godt ved, at covid-19 er en forbandet sygdom, som vi skal få bugt med – for vores egen skyld, for vores nærmestes skyld og for samfundets skyld.
Nu går vi ind i et efterår, som bliver anderledes, mørkere og mere ensomt, end vi er vant til. Vi kan glæde os over, at skoler, mange arbejdspladser og dele af vores fælles liv kan holdes i gang, hvis vi formår at tænke os om. Når vi en dag er kommet igennem coronakrisen, vil det ikke være uden omkostninger – menneskelige såvel som økonomiske.
Men vi har et særligt fællesskab – båret af tillid, sund fornuft og omsorg for hinanden. Det er og bliver vores stærkeste våben. Lyset vender tilbage.