Prøv avisen

Kristeligt Dagblad mener: Beskyt børn – også mod myter

Karin Dahl Hansen 2016 Foto: Leif Tuxen

Frygt for hpv-vaccine er ude af proportioner. Lyt til videnskaben

LEDER: Det er svært at begribe, at et massivt flertal af danske forældre siger nej tak til verdenshistoriens første kræftvaccine. Nemlig den såkaldte hpv-vaccine, der kan beskytte mod livmoderhalskræft, som hvert år koster 100 danske kvinder livet. Heraf mange unge mødre med små børn.

Det, der burde være et åbenlyst godt og ovenikøbet gratis tilbud fra en statslig styrelse, der baserer sit vaccinationsprogram på forskning og internationale studier, bliver vendt ryggen af befolkningen. Hvor det blandt piger født i 2000 var 79 procent af de 12-årige, der blev vaccineret, er det kun 15 procent af piger født i 2003, der er færdigvaccinerede.

Konsekvensen er, at flere kvinder i de kommende år vil dø af en kræftform, som de kunne være vaccineret mod som børn.

Udviklingen skyldes de seneste års debat om mulige bivirkninger af vaccinen, som har fået mange forældre til at tøve med at lade deres børn vaccinere. Det er ikke første gang, at folkelig debat om vacciner får konsekvenser – tænk blot på modstanden mod vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, der blev beskyldt for at være skyld i autisme. Her var og er mange forældre også skeptiske, men slet ikke i det omfang, som det, der har ramt det nyeste tilbud i det danske børnevaccinationsprogram.

Mange har svært ved at skelne meninger og holdninger fra videnskabelig fakta, og personlige vidnesbyrd på internettet tillægges samme vægt som budskabet fra statslige styrelser og læger. Nok anbefaler Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen entydigt vaccinen, men de har helt overset, at de er oppe imod misinformation og alternative fakta. Der er bivirkninger ved al medicin, herunder vacciner, men lægelige eksperter og studier påpeger netop, at disse opvejes af effekten – nemlig færre kræfttilfælde i de kommende år.

Det er et alvorligt autoritetstab, der har ramt sundhedsvæsenet, og myndighederne har fuldstændig undervurderet den hastighed, hvormed holdninger og personlige erfaringer spredes på sociale medier. Samt ikke mindst gennemslagskraften af disse. Det er det postfaktuelle samfund for fuld udblæsning, og det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at præsident Trump, der om nogen er eksponent for netop dette, er at tælle blandt vaccinationsskeptikerne.

Det er forbløffende, hvor stor effekt enkelteksempler kan få i et velinformeret samfund som det danske, men en af årsagerne er sandsynligvis, at vi generelt lever så beskyttet, at vi har glemt eller fortrængt, at man kan blive alvorligt syg eller ligefrem dø af sygdomme, idet ikke alt kan helbredes.

Det danske sundhedsvæsen bør lytte til den folkelige skepsis, tage alle indberetninger om bivirkninger alvorligt og belyse, hvorvidt der er tale om tilfældigheder eller årsagssammenhænge. Og endelig bør de forældre til teenagepiger, der har undladt at lade deres døtre vaccinere, tænke sig om en ekstra gang. Tør de virkelig løbe den risiko, at deres datter om 20-30-40 år får en alvorlig kræftsygdom, som kunne være undgået?