Prøv avisen
Leder

Bevar blasfemiparagraffen

Der er gode grunde til, at Folketinget ikke skal fjerne blasfemiforbud

OPDATERET: Kirkeminister Mette Bock (LA) går nu i front for at få regeringen til at stemme for en afskaffelse af blasfemiparagraffen i forbindelse med et lovforslag fra Enhedslisten, som Folketinget behandler. Paragraffen fastslår, at man kan blive straffet med bøde eller fængsel, hvis man ”driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse.” Paragraffen er fra 1930 og har kun været i brug få gange og stort set aldrig i de sidste 75 år.

I 2015 offentliggjorde Straffelovrådet en redegørelse om paragraffen, knap 150 sider om de juridiske konsekvenser ved at afskaffe den eller beholde den. Straffelovrådet består af landets førende juridiske eksperter på området. De konkluderede, at man ikke længere kan blive straffet i Danmark for at kritisere religion. Heldigvis.

Man kan reelt heller ikke længere blive straffet for at håne eller spotte nogen religion. Selv om paragraffen handler om blasfemi, har den juridiske praksis udviklet sig i takt med de forandrede normer i samfundet. Lovgivningen beskytter ytringsfriheden også på det område.

Det er godt. Der skal være meget vide rammer for alle slags ytringer. Men hvis man ytrer sig ved at skænde eller afbrænde en bibel, en koran eller andre hellige tekster, eller ved at urinere på dem eller gøre det, der er værre, kan blasfemiparagraffen tages i brug. Fjernes den, kan den form for provokerende handlinger formentlig ikke straffes. Det er de juridiske eksperters konklusion.

Blasfemiparagraffen handler ikke om at beskytte Gud eller nogen religion, sådan som det manipulerende har lydt fra Enhedslisten, der vil fjerne paragraffen. Men den handler om at beskytte orden og fred i samfundet.

Skal samfundet værne om de mennesker, der vil skænde Koranen eller Biblen, eller skal samfundet værne om dem, der føler sig krænket, hvis deres hellige tekster bliver brændt af eller skændet på grovere vis? Formanden for Straffelovrådet, præsident for Østre Landsret Bent Carlsen, siger det pragmatisk sådan til Kristeligt Dagblad: ”Man må spørge, hvor nødvendigt det er at kunne brænde en koran af i sin baghave og dele det offentligt.”

Lige nu er anklagemyndigheden ved at forberede en retssag mod en mand, der har brændt en koran af i sin baghave i Nordjylland, filmet det og lagt hændelsen på Facebook som udtryk for sin foragt for islam og muslimer.

Det var ikke uden grund, at Politiets Efterretningstjeneste iop til folketingsdebatten om blasfemi anbefalede Folketinget at fastholde paragraffen. Uden den kan man ikke forhindre højreekstreme aktivister i for eksempel at lave sankthansbål med Koranen. Muhammed-krisen lurer i baggrunden.

Selv om blasfemiparagraffen stort set aldrig bruges, kan man ikke afvise, at paragraffens blotte eksistens virker adfærdsregulerende og afdæmpende på de mest ekstreme typer. Engang angik den først og fremmest landets majoritetsreligion, kristendommen, men nu er den snarere en beskyttelse mod ekstreme krænkelser af mindretalsreligionerne, også selv om den stort set ikke bruges.

Derfor er det et signal at fjerne den. Udadtil signalerer paragraffen, at Danmark, der er et af verdens mest sekulære lande, respekterer, at mennesker kan have en religion. Det vestlige liberale demokrati er ikke uforeneligt med respekten for menneskers tro.

Det er et vigtigt signal at sende, ikke mindst til den muslimske verden, der med en vis ret kan få det indtryk, at vestlige værdier er antireligiøse værdier.

Som samfund indskrænker vi i Danmark ytringsfriheden ved at have forbud mod trusler, ærekrænkelser og racisme. Alt sammen for at sikre retsfølelsen, undgå selvtægt og forhindre uro og voldelige reaktioner. Det er ikke nogen stor indskrænkning af ytringsfriheden at fastholde blasfemiparagraffen, og det bør Folketinget gøre.