Coronakrisen har for alvor fået manges øjne op for betydningen af det, som ofte anses som en selvfølge: Handlekraftige politikere, dygtige embedsmænd, tillid til offentlige institutioner og stærke familier og fællesskaber. De er tilsammen afgørende for, hvordan et samfund klarer sig.
Dertil kommer, at det heldigvis også har stået klart, hvad det betyder for et samfunds fundamentale sundhed, at der findes en kritisk presse. Det var påfaldende, at danskerne i massive tal strømmede til medierne, ikke mindst på internettet, da coronakrisen ramte landet i foråret. Alle søgte pålidelig information om den forandrede verden. De fleste medier bragte løbende nyheder om smitten og spredningen; om mennesker derhjemme i isolation; om ensomhed og fællesskab. Medierne oplyste og opmuntrede.
I dag markeres World News Day, verdens nyhedsdøgn. Omkring 150 forskellige aviser og medier i en lang række lande verden over bakker op om idéen. Den internationale redaktørforening, World Editors Forum, er blandt initiativtagerne.
World News Day afholdes for at skabe opmærksomhed om betydningen af journalisters og mediers rolle i at formidle uafhængig og kritisk information. Den rolle er udfordret af en voksende statsstyring og politisering af pressen i mange lande. Den er udfordret af misinformation på sociale medier. Og den er udfordret, fordi det rent økonomisk bliver sværere at drive uafhængige og selvstændige medier på grund af det økonomiske pres, som blandt andet kommer fra den ulige konkurrence, som techgiganterne står for.
Nyhedsmedier i hele verden lever af indtægter fra annoncer og abonnementer. Google og Facebook tjener i dag milliarder på netop annoncering. Mange af de penge er suget ud af de traditionelle nyhedsmedier, ikke mindst dagblade. Google og Facebook laver ikke nyheder, men lever i høj grad af mediernes indhold. De omsætter også i Danmark for et betydeligt beløb, men fører deres overskud i skattely.
Se dette groteske eksempel: Sidste år betalte Kristeligt Dagblad 5,3 millioner kroner i selskabsskat til den danske stat. Facebook i Danmark betalte 4,2 millioner kroner, altså noget mindre. Google i Danmark betalte 5,4 millioner kroner, en lille smule mere end Kristeligt Dagblad.
Disse techgiganter udbreder mediernes journalistik, men undergraver deres indtægtskilder. De betaler ikke skat, og de har ikke selv journalister ansat til at berige omverdenen med journalistisk indhold. En stærk, velinformeret og kompetent offentlighed fordrer en stærk, velinformeret og kompetent presse, som kan hjælpe befolkningen med at forstå og navigere i en verden, der især i denne tid forekommer at være vendt på hovedet.
Det er både et politisk anliggende og en sag for alle danskere at støtte kvalitetsmedierne, så der også i fremtiden er en oplyst offentlighed herhjemme.