Biblioteket som forsamlingshus

Bøgerne skal fortsat være bibliotekets kerne

Biblioteket som forsamlingshus

Flere og flere besøger landets biblioteker. Men bibliotekernes udlån af fysiske materialer falder. Det samlede udlån af fysiske materialer er faldet næsten 30 procent siden 2009, ifølge Danmarks Statistik.

Det er denne virkelighed, som det moderne danske biblioteksvæsen skal finde sin plads i. Befolkningen går i stigende grad på biblioteket af andre årsager end for at låne bøger. Mange steder er Borgerservice lagt ind under bibliotekerne, ligesom andre kulturelle aktiviteter trækker befolkningen til.

De faldende udlånstal og de stigende besøgstal kan friste politikerne til at sadle om og omdanne bibliotekerne fra bogsamlinger til sociale mødesteder. Intet kunne være mere forkert. Hvis bøgerne forsvinder fra bibliotekerne eller får en underrodnet rolle, vil befolkningens opbakning også stille og roligt forsvinde. Fjerner man kernen i en institution – det være sig Gud i kirken, kunsten på museerne eller bøgerne på biblioteket – falder opbakningen. Hvorfor gå i kirke, på museum eller biblioteket, hvis man her møder det samme som alle andre steder i samfundet?

Det betyder ikke, at bibliotekerne især i mindre bysamfund ikke kan spille en væsentlig rolle som socialt mødested. I den forgangne uge har Kristeligt Dagblad besøgt tre mindre biblioteker forskellige steder i landet – i Lejre, Ærøskøbing og Tjæreborg – og alle steder er historien den samme: Biblioteket er byens mødested, hvor man kan få hjælp og inspiration, og hvor høj som lav i byen mødes på neutral grund. Der er lige adgang for alle, og det er efterhånden næsten et særsyn i samfundet. Som Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, formulerer det: ”Biblioteket er uden tvivl i mindre bysamfund det sidste ikke-kommercielle mødested (...) du kan komme uden at være medlem eller betale kontingent.”

Denne enestående position skal politikerne værne om. Og bibliotekerne skal spørge sig selv, om det ikke netop er på grund af kernen – bøgerne – at befolkningen rent faktisk elsker at opholde sig på bibliotekerne? Mange steder, som på DOKK1 i Aarhus, oplever man, at lånerne opholder sig længere på biblioteket end før bibliotekets udvidelse. Det kan forklare, hvorfor udlånet af eksempelvis børnebøger er faldende: Forældre og børn læser i et vist omfang bøgerne på biblioteket i stedet for kun at tage dem med hjem, simpelthen fordi biblioteket er et behageligt sted at opholde sig i kraft af bøgerne.

Derfor er det meningsløst at udlåne andet end bøger. På Københavns Hovedbibliotek har man overvejet at låne værktøj ud, og tidligere stillede man den ene hyldemeter efter den anden af cd’er til rådighed. Men boremaskiner og forældede medieformer er altså ikke atmosfærefyldt selskab. Bibliotekarer bør derfor ikke være bange for deres skygge og tro, at folk vil have alt muligt andet end bøger og bogrelaterede aktiviteter på et bibliotek. Sats på kernen – bogudlån og afledte initiativer som læseklubber, skrivekurser, forfatterforedrag med videre – så er bibliotekernes eksistenberettigelse sikret i fremtiden.