Synet på kristendom skiller rød og blå blok. Det blev igen synligt i den seneste uges debat om det fag i folkeskolen, som hedder kristendomskundskab.
De borgerlige vil holde fast i det fag, vi har i dag. Her underviser man i kristendom fra skolestart og lærer først om andre religioner de sidste år af folkeskolen.
Store dele af venstrefløjen ønsker det modsatte: At kalde faget religion og undervise i flere religioner fra begyndelsen af folkeskolen. Altså mindre kristendom, og mere islam og buddhisme til børnene.
Får vi så et nyt religionsfag? Det er ikke sikkert. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har været påfaldende stille i debatten, og det er uklart, hvad socialdemokraterne mener. Mette Frederiksen og hendes regering rutter ikke med udmeldingerne på det religionspolitiske område
Under den socialdemokratisk ledede regering fra 2011 til 2015 var der en anden klarhed. Her skulle konfirmationsforberedelsen gerne ud af skolen. I dag er analysen tilsyneladende, at man ikke scorer politiske points på angreb på kristendommen, og slet ikke hvis man vil være et folkeligt parti samtidig. Kristendommen har stadig stor opbakning fra danskerne, og 75-80 procent er medlem af en eller anden kirke i Danmark.
Muligvis hænger den socialdemokratiske tavshed også sammen med, at en større ændring af religionsfaget vil kræve accept fra den brede forligskreds bag skolereformen. Blå partier skal inddrages, hvilket gør ændringer af faget vanskeligere.
Nedtoning af kristendom i skolen er det sidste, der er brug for, hvis man er interesseret i, at næste generation skal kende landets bærende troskultur. Det står i forvejen skidt til: Forældre har svært ved at give kristendom videre. Politikere tillægger ikke kristendomskundskab stor betydning. Skoler prioriterer faget lavt. Mange lærere har svag faglig ballast. Børn kommer ud af skolen med ringe viden om emnet. Og i den situation vil man så bruge færre timer på kristendom og flere på islam og buddhisme? Nej tak, må man skynde sig at svare, det er en dårlig idé.
Det er et vigtigt signal, at kristendomskundskab tager sit navn fra den trosretning, der fylder mest i undervisningen. For den er et fundament under den danske kultur, som er under pres. Ikke så meget fra islam og andre religioner som fra en hjemmegroet religionsskepsis, der ikke kan se forskel på tolerance og ligestilling af alle religioner.
At vi lever i et land med flere religioner, er et svagt argument for omlægning af noget skolefag. Vi indretter ikke vores undervisning i demokrati, seksualetik eller kønsroller efter indvandrede kulturer med andre opfattelser. Vi styrker i stedet fokus på de værdier, som vi ikke kan gå på kompromis med, når globaliseringen udfordrer dem. Vi skal på samme måde styrke fokus på kristendomskundskab, der er den eneste indgang til det religiøse, som alle folkeskoleelever er sikre på at få.