Bogforum i eksistensens tegn

Den store natur og den lille hjemby præger tidens bøger

Når årets udgave af Bogforum afvikles i denne weekend, er det til lyden af tre bølger på bogmarkedet, der begyndte som skvulp, men nu er enorme. Krimibølgen, kendisbølgen og kogebogsbølgen har alle vist sig forbløffende stærke og vedholdende. Det var de også for 20 år siden. Det er de måske også om 20 år. Især hvis der begynder at komme kombinationer: Krimier skrevet af kendisser. Næppe ligefrem dét, verden har brug for, men i den igangværende sæson er det en vej, som eksempelvis sangerinden – og nu krimiforfatteren – Anne Linnet er slået ind på. Litterært set en blindgyde, men kommercielt set måske et nyt hovedstrøg.

At verden vil bedrages, er ikke nyt, men store dele af det seriøse læsende publikum vil helt sikkert ikke tages ved næsen. Når de slår dagens avis eller dørene til Bella Center op, er der anderledes nye og vitaminrige tendenser at udforske. 2019 har isoleret set og målt på store, overraskende titler ikke været mindeværdigt, men især to tendenser er tydelige, og de lover godt for det publikum, der sætter pris på litteratur, der handler om mennesket og den omgivende verden.

Bøger om muldvarpe, fluefiskeri, bier og ål havde selv ikke den mest kløgtige fremtidsforsker nok forudset skulle blive en stærk litterær tendens. Men masser af bøger i den såkaldte eksistentielle naturlitteratur er blevet købt og læst i 2019. Når det går op for folk, at dyrearter er truede eller allerede udryddet, søger man ikke kun ud i naturen, men også ind i bøgerne efter svar på, hvad der sker med verden, når menneskets fodaftryk bliver for dybt.

Forskere taler om den ”antropocæne tidsalder”, og den vil vi tydeligvis læse om i tidens bøger, der bærer titler som ”Fårehyrdens dagbog”, ”Biernes historie” og ”Åleevangeliet”. Bemærk genrerne: dagbog, historie, evangelium. Gamle former vender tilbage.

Ingen af forfatterne til bøgerne er kendisser eller kendt for deres øvrige bøger, men deres udgivelser er båret af egne oplevelser, seriøs søgen og nysgerrig genopdagelse af dén indfældethed i naturen, der er et eksistentielt grundvilkår. Tendensen er et opløftende tegn på en trist baggrund, for nok har det altid været sådan, at mennesket er sat til at herske over dyrene, men der er forskellige måder at gøre det på.

En anden væsentlig tendens, der giver grund til optimisme, finder vi i hjemstavnslitteraturen. Den er som genre ikke ny. Dansk litteraturhistorie er i vidt omfang egnshistorie med stærk hældning mod det jyske: uden St.St. Blicher, Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen havde historien set ganske anderledes ud.

Men der sker forrykkelser for tiden, og unge forfattere skriver om deres hjemegn på en ny måde. Thy, Himmerland, Vestfyn og Lolland er tilbage på det litterære landkort, men ikke som før. Litteraturforskeren Erik Skyum-Nielsen talte i gårsdagens avis om, at begrebet lokal-litteratur bør ophæves til fordel for noget, man kan kalde ”udgangspunkt-litteratur”:

”Det handler ikke om, at der er så dejligt derude på landet, men at udgangspunktet er der, hvor man har fået sine knubs. For forfatterne er det en litterær realistisk bestræbelse,” sagde han.

Den aktuelle genopdagelse af naturen og af hjemstavnen lover godt for den litterære fremtid. Hovedstrømmen er rigtignok stadig krimier, kendisbiografier og kogebøger, men ål og aborrer og en fårehyrde på flodbredden hører også hjemme i denne strøm. Den store natur og den lille hjemby er fortsat afgørende koordinater for mennesket. Det viser bogsæsonen 2019.