Prøv avisen
Leder

Brexit-krise åbner fornuftens vindue

Af Kerrin Linde, Udlandsredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Britisk regeringskrise kan give forhandlinger tiltrængt fremdrift

Briterne ynder at give deres politikere øgenavne. Den urokkelige Margaret Thatcher huskes som Jernladyen; den uheldige tidligere Labour-leder Neil Kinnock langt mindre flatterende som den walisiske vindbøjtel. Theresa May har været sværere at sætte i bås. Den nuværende premierminister er både blevet kaldt Theresa Maybe for sit vægelsind og Maybot for sin robotagtige gentagelse af de samme floskler.

Herfra må håbet være, at Teflon Theresa sætter sig igennem, både bogstaveligt og i den historiske hukommelse. Efter at de to markante Brexit-fortalere Boris Johnson og David Davis har forladt hendes regering, kan det fremmanede billede af en regering i total nedsmeltning have været en kende præmaturt. Tværtom kan deres exit give det træge forhandlingsforløb med EU et yderst tiltrængt skub fremad.

For selvom Theresa May risikerer at blive udfordret som konservativ partileder, fremstår hun foreløbig styrket. De tilbageværende Brexit-tilhængere i regeringen støtter nu åbent og pragmatisk hendes strategi om en mere blød landing i forhandlingerne om næste års historiske skilsmisse, hvor det både er i vores og briternes interesse ikke at kappe båndene over Den Engelske Kanal helt. De notorisk destabiliserende faktorer Johnson og Davis har så at sige slået sig selv hjem ved at løbe fra ansvaret med at sikre de bedst mulige vilkår for den i europæiske og danske øjne uhensigtsmæssige og beklagelige udtrædelse af Den Europæiske Union.

Noget, de ellers ihærdigt har agiteret for og uden at tænke på omkostningerne desværre fik et snævert flertal af briterne med på for to år siden. Siden da har ingen af disse Brexiteers fremlagt en realistisk exit-plan, ligesom det først er nu – sølle ni måneder før briterne forlader EU – at premierminister May er nået frem til den rigtige erkendelse af, at en blød Brexit med en vis tilknytning til det indre marked er at foretrække frem for hendes hidtidige mantra om, at ”Brexit betyder Brexit”.

Det nye britiske forslag kan næppe accepteres af EU’s forhandlere uden sværdslag. Med et fravalg af reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed og et tilvalg af toldunionen minder det for meget om det forkætrede ”cherry picking”, hvor man kun vælger de bedste frugter, som EU hele tiden har afvist. For man kan ikke nyde gavn af de fordele, der er forbundet med medlemskabet, hvis man ikke vil være med i fællesskabet. Men efter to års babylonsk forvirring ser det nu omsider ud til, at der er noget konkret og konstruktivt at forhandle om.

Selvom det at acceptere visse EU-regler næppe er sød musik i Brexit-tilhængernes ører, er chancerne uhyre små for, at de vil få mere ud af at vælte May som partileder. Ikke blot vil det stille Storbritannien endnu dårligere i forhandlingerne, men De Konservative kan også fremprovokere et nyvalg, som de måske taber. Ingen ønsker, at Storbritannien til marts forlader EU uden en aftale. Det er på tide at lade fornuftens stemme råde på begge sider.