Briternes konstruktive vej ud

Storbritanniens ”hårde farvel” til EU kalder på et kompromis

Først det positive: Den britiske regering har omsider bestemt sig for en strategi for, hvordan landet vil forlade EU. Med premierminister Theresa Mays 12 forhandlingspunkter kan Storbritannien nu indgive sin anmodning om at aktivere artikel 50 i EU-traktaten og sætte gang i det toårige forhandlingsforløb om et Brexit. Dermed kan både Storbritannien og EU komme videre efter trekvart års stilstand og ventetid.

Grundlæggende traf flertallet af de britiske vælgere en uklog beslutning den 23. juni sidste år. Den bliver til skade for EU og til skade for briterne, især de svageste, men i et demokrati har flertallet altid ret, og derfor er politikernes opgave nu entydigt at finde konstruktive løsninger på den vanskelige situation.

Op til afstemningen var der mange bud på, hvad et Brexit mon ville betyde. Ville det være et definitivt farvel, kunne briterne fastholde deres adgang til EU’s indre marked, eller ville det ende med noget tredje? Ingen vidste det dengang, og ingen ved det i dag.

Theresa May har lagt op til et ”hårdt farvel”, hvor det angiveligt skulle være bedre ikke at få en aftale end at få en dårlig aftale. Samtidig kræver premierministeren flere ting, der ser svært forenelige ud. Både Over- og Underhuset skal godkende en endelig aftale, selvom der i begge kamre i dag er stort EU-positivt flertal. Man vil af med EU’s lovgivning, ud af det indre marked og sætte en stopper for arbejdskraftens frie bevægelighed, men samtidig vil man have en ”ambitiøs frihandelsaftale” med EU.

Man satser på at styrke samarbejdet mellem England, Skotland, Wales og Nordirland i den britiske union, til trods for at i hvert fald Skotland igen har truet med at løsrive sig, hvis det ender med et Brexit. Det ser ikke nemt ud.

Det forekommer utænkeligt, at EU vil indgå en frihandelsaftale med Storbritannien, der økonomisk bliver lige så attraktiv, som det indre marked er i dag. Skulle det ikke lykkes at nå en aftale, har Theresa May for en sikkerheds skyld truet med at gøre Storbritannien til et skatte- og erhvervsparadis, der kan lokke virksomheder til fra resten af EU.

Sådan en trussel siger meget om den protektionistiske ånd, der i disse år hærger verden, hvor toldmure og handelshindringer skyder op som paddehatte i efterårsregnen. Det nytter bare ikke, at EU svarer igen med tilsvarende trusler.

Nu er det afgørende, at både den britiske regering og EU finder et kompromis, som alle kan leve med. Det har Storbritannien, dets erhvervsliv og EU en fælles interesse i. Der er mange faldgruber undervejs, men hvis viljen er til stede på begge sider, behøver man ikke hoppe ned i dem.

EU’s mange fejl ufortalt har samarbejdet været en kolossal landvinding for den vest-lige verden siden Anden Verdenskrig, og med den aktuelle globale uro er der behov for alt andet end total opløsning og alle nationers kamp mod alle. Den slags har ikke mindst Europa alt for hæslige erfaringer med.