Det er til hver en tid at foretrække, at dansk militær deltagelse i internationale konflikter foregår i regi af Nato, FN eller EU. Der kan dog opstå situationer, hvor dette ikke er muligt, men hvor man alligevel kan overveje at tage ansvar og indgå i en samlet aktion. En sådan situation er opstået i Hormuz-strædet, som er transportåre for en femtedel af verdens olie. Det er derfor på sin plads, at den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter en telefonsamtale med sin britiske kollega, den konservative Jeremy Hunt, kalder den britiske plan om en international flådestyrke i strædet for at sikre de skibe, der dagligt sejler igennem, for interessant.
Selvom det britiske nyhedsbureau Reuters udlægger denne udtalelse til, at Danmark sammen med Frankrig og Italien har givet ”indledende støtte” til den britiske plan, så er det forståeligt, at den danske regering i denne sag tilsyneladende træder varsomt.
Blå blok med Dansk Folkeparti og Venstre i spidsen har hurtigt meldt ud, at man til fulde bakker op om den britiske plan, og har med rette peget på, at Danmark er den femtestørste handelsflådenation i verden, og at vi som sådan både har en interesse i at skabe sikkerhed i Hormuzstrædet og derfor også har en pligt til at tage ansvar.
Hormuzstrædet er strategisk beliggende, hvor Den Persiske Golf løber ud i Det Arabiske Hav. Passagen gennem Hormuzstrædet giver adgang til alle olieproducerende golfstater, og derfor er ro og sikkerhed i farvandet af enorm betydning – ikke kun for de lande, der er afhængige af olien, men også for de lande, der lever af at producere og eksportere olien.
Gennem de senere måneder har spændingerne i området været stigende, kulminerende forleden da Iran opbragte en svensk olietanker, der er registreret i England. Irans motiver til gentagne gange at lægge hindringer i vejen for skibstrafikken er umiddelbart svært gennemskuelige, men i høj grad handler det om konflikten med USA. Som bekendt trådte USA sidste år ud af atomaftalen fra 2015 og indførte samtidig hårde sanktioner mod Iran. Iran håber med sine aktioner i strædet at tvinge europæiske lande til at lægge pres på USA for at få sanktioner lempet eller ophævet.
Det er i lyset af denne situation, at Jeremy Hunts initiativ også skal ses. Han – og de lande, der går med – ønsker for alt i verden ikke, at spændingerne mellem USA og Iran skal øges. Tværtimod arbejder europæiske lande på at bevare atomaftalen og få USA tilbage til forhandlingsbordet. Derfor har det været vigtigt for Jeremy Hunt at holde både USA og Nato udenfor. I stedet har han henvendt sig til flere europæiske lande, og ifølge Reuters har også Holland, Tyskland, Spanien og Polen vist interesse. Men netop den iransk-amerikanske konflikt kan også gøre det britiske initiativ til en farlig mission. Som en militæranalytiker i går påpegede over for Morgenavisen Jyllands-Posten: Spidser Iran-USA-konflikten til i krigs- lignende retning, så kan de europæiske landes aktion vise sig at have været et yderst farligt træk.