DER HAR - forståeligt nok - været skrevet meget om den bro, som nu forbinder Sverige og Danmark. Der er selve det imponerende bygningsværk og begejstringen over teknologiens muligheder. Så er der det, at Sverige endelig bliver landfast med Danmark. Sluserne for de svenske bilister åbnes med den brede motorvej, der forbinder vort nordiske broderfolk med 400 millioner europæere. Og ikke mindst er der de fremskridtstroendes forventning om, at hele Øresundsregionen vil blive et gigantisk vækstområde med flere og større virksomheder, nye arbejdspladser og økonomisk fremgang. Kritikken af projektet har været afdæmpet, for broer tilfredsstiller det moderne menneskes fartlidenskab. Den teknologiske udvikling har tvunget hastigheden i vejret, og broers væsentligste anliggende er ret beset at spare moderne menneskers tid. Kritikken af Storebæltsbroen forstummede, da den endelig stod der, selv om broen afløste færgerne, der blev prist som danskernes fælles pusterum på rejsen mellem landsdelene. For det moderne ræs er besættende. På indvielsesdagen for endnu en bro, der skal spare os alle for rejsetid, må det være på sin plads at stille det lavmælte og måske bagstræberiske spørgsmål: Hvad skal vi bruge al den tid til, der nu spares? Svaret gives selvfølgelig ikke. For er tiden sparet, hvis det lykkes mennesker at holde den fri? Eller er tiden sparet, når den fyldes op med mange andre ting? Menneskets tidshunger kan ikke tilfredsstilles, og jagten på endnu mere tid fortsætter. På alle fronter arbejder industrien på at udvikle produkter og metoder til at spare tid. Der er instant kaffe. Pandekagerne, der blot skal varmes i ovnen. Alle færdigretterne i supermarkedernes frysediske. Blendere og food processorer og hele den øvrige maskinpark til køkkenet. Internet med dets endeløse muligheder for at handle varer hurtigere og uden at bevæge sig fra computerskærmen. Den mekaniske check-in i lufthavnen, så man nu kan rejse kloden rundt uden at skulle opholdes af køer af medrejsende. I det moderne samfund er afstanden til arbejde, indkøb og hospitaler blevet øget, og den tid, der spares på højere hastighed, bruges ofte til at køre længere. Paradokset er, at mange mennesker føler, at de har mindre og mindre tid på trods af den hurtigere transport. Nu står broen der så, og det er sagt om den, at dens opgave er at skabe forbindelse og ikke forbandelse. Det kan den - brugt med omtanke. bjer