Prøv avisen
Leder

Brug for bedre mental sundhed

Når børn får stress og hovedpine, bør vi se på årsagerne bag

Stadig flere får hovedpine, og derfor er der afsat penge på finansloven til et nyt videnscenter. Børn med stress vil fremover i skolen blive mødt af lærere og pædagoger, der har lært meditationsformen mindfulness som beskrevet i dagens avis. Og hundredtusinder af danskere tyr til alternativ behandling, hvis effekt nu skal undersøges. Ligeledes som en del af finanslovsaftalen.

Det er alt sammen mere eller mindre fine initiativer, der dog har det tilfælles, at de i høj grad er udtryk for symptombehandling. For spørgsmålet, der bør besvares, er, hvorfor så mange, herunder børn, lider af hovedpine. Og hvorfor antallet af børn, der er stressede, er femdoblet på 20 år. Meget tyder på, at der er noget helt galt i måden, vi har indrettet os på, når så mange har det så skidt. Og tager vi som samfund ikke fat i de bagvedliggende årsager, kan nok så mange millioner kroner til det ene eller andet behandlingsinitiativ være lige fedt.

Objektivt set har danske børn – og i øvrigt også mange voksne – aldrig haft det bedre. Mange forældre bruger meget tid sammen med børnene og prioriterer familien, og arbejdstiden i Danmark er flere gange sat ned. Udlændinge, der kommer her til for at arbejde, fremhæver ofte den gode balance mellem arbejds- og familieliv i forhold til der, hvor de kommer fra.

Men der er i de senere år også sket en voldsom individualisering, hvor det er gjort til den enkeltes ansvar at lykkes på mange forskellige niveauer. Hvad enten det er i skolen, i familien og ikke mindst de sociale medier. Og det kan være et tungt og ensomt åg at bære. Ved at behandle symptomerne, hvad enten det er børn med hovedpine eller stress, tager man igen et individuelt tag på noget, hvis egentlige årsag måske i høj grad skal findes uden for den enkelte. I den forbindelse kommer man heller ikke udenom de mange brudte familier. Det er en voldsom belastning for børn, når mor og far bliver skilt, og netop skilsmissebørn er overrepræsenterede, når det gælder mistrivsel, hvad enten det er stress eller adfærdsforstyrrelser som eksempelvis adhd.

Der er således noget i vores kultur, vi bør se nærmere på, hvis vi for alvor vil sikre bedre mental trivsel for såvel børn som voksne. Når så mange børn har stress, kan det ikke alene forklares med tests og længere skoledage, ligesom det for manges vedkommende ikke kun handler om, at de er hårdt spændt for i arbejdslivet. Flere har så store forventninger til det gode liv og vil lykkes på så mange forskellige planer, at det giver stress.

Mens man længe har haft fokus på det fysiske helbred, har der ikke været tilsvarende opmærksomhed på det psykiske velbefindende. Det er det, vi nu ser resultatet af i form af mange børn som voksne, der går ned med stress, ondt i maven og hovedpine. Det er en samfundstendens, men vi kan hver især sørge for at have mere tid til fællesskabet og mindre fokus på egen navle. Det får man det som regel bedre af.