Brug for forsoning på 20-årsdag

Serberne må se Srebrenica-sandheden i øjnene

Kerrin Linde, udenlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
Kerrin Linde, udenlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.

Det er et vigtigt signal, når den serbiske regeringschef, Aleksandar Vucic, i overmorgen tager til Srebrenica for at deltage i mindehøjtideligheden på 20-årsdagen for den værste krigsforbrydelse på europæisk jord siden Anden Verdenskrig.

Spørgsmålet er dog, hvor alvorligt Vucic mener det, når han hævder at være klar til forsoning.

Serbien fik i går sin nære allierede Rusland til at nedlægge veto i FN's Sikkerhedsråd mod en britisk resolution, der fastslog, at en ”accept af de tragiske begivenheder i Srebrenica som et folkedrab er en forudsætning for forsoning”.

Denne yderst fornuftige sætning er blevet opfattet som en ydmygelse i Beograd, hvor regeringen trods de senere års EU-tilnærmelse hænger fast i et historisk selvbedrag.

To internationale domstole har fastslået, at det var folkedrab, da over 8000 muslimske drenge og mænd på brutal og bestialsk vis blev myrdet af bosnisk-serbiske militser, efter at hollandske FN-soldater havde rømmet den såkaldte sikre zone i det østlige Bosnien.

Langtfra alle ligene er fundet, og mange pårørende leder stadig efter deres kære. For dem er sorgen allestedsnærværende, fordi de selv så mange år efter fortsat mangler at få vished over deres familiemedlemmers skæbne.

Symbolværdien var derfor enorm, da den daværende serbiske præsident, Boris Tadic, både for 5 og for 10 år siden kondolerede bosniske mødre og deltog i den årlige ceremoni på gravpladsen nær Srebrenica.

I hans år ved magten undskyldte parlamentet i Beograd for massakren.

Og de serbiske myndigheder fik omsider anholdt de krigsforbrydertiltalte bagmænd, Radovan Karadzic og Ratko Mladic, der nu sidder på anklagebænken ved krigsforbrydertribunalet i Haag.

Men Tadics efterfølger som statsoverhoved, Tomislav Nikolic, og dennes regeringschef, Vucic, er rundet af en nationalistisk ideologi om et Storserbien - samme ideologi, som var med til at udløse de uhyrlige forbrydelser.

Selvom præsident Nikolic på bosnisk tv har bedt om tilgivelse for ”forbrydelsen i Srebrenica”, nægter han fortsat at anerkende folkedrabet.

Han gik endda så vidt som at skrive til den britiske dronning for at få stoppet FN-resolutionen, der også ville have opfordret til at retsforfølge folk, som benægter folkedrabet.

Serbien har siden 2012 været ansøgerland til EU, men uden en ægte forsoning med Bosnien bør døren til Unionen forblive lukket.

For Srebrenica er fortsat et åbent sår mellem befolkningsgrupperne på Balkan.

Ofrenes familier har brug for, at den nuværende serbiske ledelse anerkender folkedrabet. På lørdag er det op til premierminister Vucic at vise, om han virkelig går ind for forsoning.