Brug USA-exit konstruktivt

USA’s farvel bør bruges til nødvendigt opgør med skævt FN-råd

En mur af forargelse rejser sig med imponerende hast, hver gang USA’s præsident vifter med ørerne, retter på håret eller træffer en beslutning om noget ligegyldigt eller noget væsentligt. Forargelsen er så tyk, at det for langt de fleste mennesker sjældent er til at afgøre, hvad der er op og ned. Det er lige, som Trump vil have det.

Når alt kommer til at handle om Trumps person og hans vederstyggelighed, er han på hjemmebane. Derfra kan han stille og roligt omsætte elitens forargelse til opbakning hos den brede koalition af vælgere, der bragte ham til magten, og som kan gøre det igen.

Ethvert tænkende menneske skal derfor med alt, hvad der i disse år kommer fra Trumps USA, gøre sig den ulejlighed at træde et skridt til siden. Herfra kan man forsøge at danne sig et overblik over de faktiske konsekvenser af Trump-administrationens beslutninger.

Senest har beslutningen om at trække USA ud af FN’s Menneskerettighedsråd naturligt påkaldt sig en del opmærksomhed. Det er forståeligt, fordi mange opfatter FN og det internationale diplomatiske samarbejde som den bedste garant for verdensfreden og arbejdet med menneskerettigheder. Det er også sandt, for så vidt der ikke i horisonten findes alternativer til FN-systemet, og fordi en verden uden dette folkeretlige samarbejde vil give endnu lettere spil for tvivlsomme diktaturstaters undertrykkelse af egne befolkninger.

For et lille land som Danmark er det i vores interesse, at så mange vestlige lande som muligt fortsætter arbejdet for menneskerettigheder i FN-regi.

Når det er sagt, er der al mulig god grund til at være kritisk over for FN’s Menneske-rettighedsråd. Et forum, som i perioder siden etableringen har været alt andet end en gave til menneskeheden. I kølvandet på Muhammed-krisen var det Menneske-rettighedsrådet, der med Pakistan og Egypten i spidsen vedtog en kontroversiel hate speech-bestemmelse, som var en markant indskrænkning af ytringsfriheden. Senest har rådet benyttet enhver given lejlighed til at kritisere Israel, hvor det er mere end vanskeligt at skelne legitim kritik fra en antiisraelsk dagsorden. I mellemtiden har lande som Saudi-Arabien og Libyen fra deres plads i rådet benyttet lejligheden til opportun, men sagligt meningsløs kritik af den menneskeretlige situation i Vesten, herunder i Danmark. Det er samme himmelråbende skævhed, som nu har fået USA til at sige: Nok er nok.

Og jo, vi kan udmærket, som udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har foreslået, prøve at få USA med igen. Men hvis det ikke lykkes, hvad det næppe gør, kunne vi også sammen med andre vestlige lande skrue op for kritikken af FN’s Menneskerettig-hedsråd, så det rent faktisk kunne blive brugt til fremme af menneskerettigheder og ikke til illegitime og interessestyrede dagsordener.