Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Budskabet fra Köln er ildevarslende

En domstol i den tyske by Köln har besluttet, at det er ulovligt at omskære drenge. Det er en bekymrende tendens, fordi forbuddet truer religionsfriheden. Foto: .

Europæisk kampagne mod omskæring truer religionsfrihed

En domstol i den tyske by Köln var muligvis ikke bevidst om, i hvor høj grad den var talerør for tidsånden, da den for nylig fældede dom om, at et barns kropslige fundamentale rettigheder vejer tungere end forældrenes fundamentale rettigheder. Det handlede om religiøs omskæring af drenge, som blev erklæret ulovlig.

LÆS OGSÅ: Europas jøder frygter religiøs intolerance

Dommen udtrykker uhyre præcist den fremherskende opfattelse, at individer fødes i et kulturelt nulpunkt, ubelastede af nogen arv, og har som underforstået livsprojekt at definere sig selv. Hvis noget står i vejen for denne livsudfoldelse befriet fra forud givne værdier, så er det samfundets opgave at rydde det af vejen. Og her er det klart, at noget så irreversibelt og irrationelt som jøders og muslimers rituelle bortskæring af drengebørns forhud er en provokation. Dét er da om noget tradition, arv og kulturelle absolutter. Væk med det.

Flere andre steder i Europa rykker forskellige kræfter sammen imod omskæring. Som en slags bonus i sekulariseringskampen retter kræfterne også søgelyset mod de religiøse slagtemåder, der anvendes på dyr, hvis kød skal spises af muslimer og troende jøder. Parallelt med påstanden om, at omskæring er en urimelig legemsbeskadigelse, beskyldes de religiøse slagteforskrifter for at føre til dyremishandling. I begge tilfælde er det den religiøst begrundede identitet, som samfundet vil til livs, hvad enten det gør sig det klart eller ej: Dét, som tydeligt markerer, at her er der nogen, som tager deres religion alvorligt. Som viderefører en identitet, ja, ligefrem overfører den på nye generationer.

Budskabet fra Köln er, at religionsfrihed i vor tid skal forstås som retten til at være fri for religion. Også derfor bør bestræbelserne på at forbyde omskæring, muslimsk halal-slagtning samt jødisk schæchtning bekymre. De bør bekymre alle, der mener, at religionsfrihed også indebærer retten til tydeligt at have, identificere sig med og udøve en religion. Den nidkære sekularisering og den relativisme, der oftest følger i dens fodspor, stiller sig ikke tilfreds med at gå i rette med muslimer og jøder. Når først de er sat på plads, kommer turen til offentlige symboler på kristendom. En udrensning, som vi allerede ser mange tilløb til.

Det er indlysende, at religionsfrihed aldrig må betyde frihed til at udøve barbariske skikke eller mishandle dyr og mennesker, blot fordi det sker i en religions navn. Et retssamfunds regler gælder for troende som for ikke-troende, og eksempelvis kvindelig omskæring, der trods navnet intet har at gøre med omskæringen af drenge, er en religiøs skik, der ikke desto mindre er grusom og ødelæggende. Noget, som hverken omskæring af drenge eller religiøse slagtninger er under ordnede forhold.