Efter 40 år og forhandlinger med mere end 20 skiftende regeringer fik Christiania tidligere på ugen kontrakt og ejerskab til den såkaldte fristad. Købet er primært finansieret af banklån, idet det viste sig, at der ikke var meget salg i de såkaldte folkeaktier.
Og det siger måske en del om Christiania, at projektet ikke er synderligt folkeligt funderet. Flertallet af danskerne har forlængst gennemskuet, at talen om rummelighed og tolerance er hyklerisk, når man gang på gang oplever christianitterne som dobbeltmoralske og ekskluderende.
LÆS OGSÅ: Staten har sluppet Christiania
En ting er for eksempel, at en journalist bliver overfaldet af kriminelle elementer, mens han udfører sit arbejde på Christiania, og bliver strippet for tøj og værdier, før han bogstaveligt talt bliver smidt ud. En anden ting er at skulle se en talsmand for christianitterne forsvare handlingen på landsdækkende tv. Journalisten havde jo ikke overholdt stadens selvbestaltede fotoforbud. Her må man spørge: gælder ytrings- og pressefriheden ikke også i en fristad, og hvorfor synes en christianit, at man skal forsvare voldsmænd?
Det omgivende samfund har udvist stor tolerance og rummelighed og ikke mindst tålmodighed ved at forhandle en løsning, som christianitterne kan leve med. Gang på gang er der blevet fremlagt kompromisforslag, som beboerne i den lille enklave har forkastet, til trods for, at de har tabt den ene retssag efter den anden. Alligevel har de fået lov til at købe et stykke af hovedstadens grønne og attraktive områder for det, der må betegnes som et symbolsk beløb.
Nu er der kommet orden på ejerforholdene, og så må det næste og meget vigtige skridt være at rydde op i den værste kriminalitet. Beboerne må leve op til det ansvar, det er at være herre i eget hus. Samfundet forventer ikke længere en såkaldt normalisering, men derimod en lovliggørelse. Det er utåleligt, at p-vagter ikke kan passe deres arbejde i området uden politibeskyttelse, ligesom det er uholdbart, at politiet ikke for alvor har gjort noget ved hashhandlen i det seneste år af frygt for, at en indgriben skulle føre til et scenarie, hvor nogle ville miste livet eller komme alvorligt til skade.
Samtidig med at Christiania fik sin selvstændighed, rakte politiet hånden ud til et samarbejde med christianitterne. Den hånd skal beboerne gribe. Ingen forventer, at de selv smider rockerne og andre kriminelle ud, men Christiania bør heller ikke dække over dem eller fungere som helle for byens bander.
Staten har opfyldt sin del af aftalen, og nu må christianitterne leve op til deres, stå på politiets side og gøre op med den organiserede og voldelige kriminalitet. På den måde kan Christiania bestå og være et attraktivt område. Ikke alene for de få beboere, men også for besøgende med eller uden kamera om halsen. kdh