Kristeligt Dagblad mener: Et år med corona rummer både menneskelig og politisk lektie

Det bedste er, at Danmark har haft en stærk statsminister, der har vist stor handlekraft fra første dag. Det er på samme tid også blevet det værste. Konflikten mellem stat og borger har ikke været større i mange år

Hvad er det bedste og det værste ved det første år med coronapandemien, som markeres i dag?

Ingen lande, virksomheder, organisationer, kirker eller mennesker har været uberørt, og alle har gjort deres erfaringer.

Det bedste har været temposkiftet og den kollektive fornemmelse af ro. Mange mennesker har fundet ud af, at et langsommere liv kan rumme stor dybde. Det har været godt at blive tvunget til at sænke farten og gøre mindre. Mange har fokuseret på familien, børnene, de gamle, madlavningen, alt det, der skaber fællesskab. Bog- og avislæsning har fået en ny renæssance. Fordybelsen er tilbage. Der har været færre rejser og færre middage, men flere gåture og mere natur. Begrænsningen er blevet til en berigelse. Hvad der blev tabt udadtil, blev vundet indadtil.

Det bedste har for de mange, der arbejder ved et skrivebord, været, at det er blevet muligt og normalt at holde møder på computerskærmen. Det har sine begrænsninger, men betyder færre rejser og mere ro i hverdagen.

Det værste har været, at sygdommen har taget livet af mennesker. Den plager fortsat mange med følgevirkninger. Det værste har også været frygten, som især fyldte meget i den første tid, da ingen for alvor vidste noget om corona. Det værste har været isolationen og ensomheden for især dem, der er alene eller lever under vanskelige forhold. De gamle og de unge har været hårdt ramt.

Det værste har været både hud- og udsulten. Længslen efter samværet med andre og det frie vingefang som rejsende. Det værste har været nedlukningen af kulturlivet og ophøret af den berigelse, som det giver.

Det værste har været, at alle andre mennesker har været mulige smittekilder og derfor er blevet potentielt farlige. Coronaen har sat nye grænser mellem mennesker.

Løfter man blikket fra det nære liv og ser på, hvad coronakrisen har vist om samfundet og dansk politik, er det bedste, at vi alle er blevet mindet om, at vi har brug for andre, og at fællesskabet er livsvigtigt. Det bedste er, at vi har set, at det danske samfund er robust. Danmark har klaret sig bedre igennem krisen end de fleste andre lande.

Det bedste er, at danskerne viser samfundet stor tillid, og det er en styrke, at samfundet kan regne med sine borgere. Det bedste er også, at lovlydigheden er stor, og at de fleste har været parat til at foretage en næsten synkron og altomfattende adfærdsændring.

Det bedste er, at Danmark har haft en stærk statsminister, der har vist stor handlekraft fra første dag. Det er på samme tid også blevet det værste. Statsministeren fremstår i stigende grad magtfuldkommen. Konflikten mellem stat og borger har ikke været større i mange år. Folketingets partier har heldigvis nu lært, at de ikke skal give beslutningsretten fra sig.

For det bedste har vist sig også at kunne blive det værste.