Kristeligt Dagblad mener: Coronakrise er test af lederskab

EU viser inkompetence, mens nationalstater viser handlekraft

Vi mødes en gang om ugen.” Sådan lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sidste uge i et misforstået forsøg på at vise handlekraft under den tiltagende coronakrise. Det var kort inden, Italien gennemførte en total nedlukning af landet.

Siden er flere lande, herunder Danmark, fulgt efter Italien i forsøget på at begrænse spredningen af coronavirus, men selvom EU efterfølgende har hævet mødefrekvensen, er kommissionsformandens udtalelse et slående eksempel på EU’s træghed og inkompetence i krisetid.

Endnu ved vi ikke, hvor hårdt coronakrisen vil ramme, men vi ved, at det bliver slemt. Krisen har imidlertid allerede gjort det klart, at effektiv bekæmpelse af virusspredning beror på lederskab og resolut handling. Og det står klart, at det lederskab først og fremmest findes i de enkelte nationalstater og ikke i transnationale politiske organer som EU. Det hænger især sammen med, at det er nationalstaterne, som har beslutningskompetence på sundhedsområdet, ligesom det er de enkelte stater, som råder over de kraftigste magtinstrumenter.

Herunder ikke mindst voldsmonopolet og undtagelsestilstanden, som giver myndigheder mulighed for at suspendere rettigheder og tvinge borgere til at handle efter bestemte retningslinjer. Denne rå form for magtudøvelse har mange europæere lykkeligt glemt alt om, men den er og bliver afgørende i dybe kriser, som kræver akut handling.

Det betyder ikke, at internationalt samarbejde er blevet ligegyldigt. Slet ikke. WHO spiller en helt afgørende rolle som global sundhedsmyndighed, der kan dele viden og anbefalinger. Men hvis EU skal undgå yderligere at udstille sin manglende evne til at håndtere svære politiske kriser, er det på høje tid, at Bruxelles træder i karakter.

EU hverken kan eller skal fortælle de enkelte lande, hvordan de bedst håndterer krisen, men der er masser af andre opgaver, som vil have gavn af fælles europæisk koordinering. I første omgang gælder det ikke mindst økonomien. Her bør EU i tæt koordinering med medlemslandene og Den Europæiske Centralbank afbøde de værste økonomiske konsekvenser af den aktuelle krise og holde hånden under de mest udsatte lande og brancher.

Blandt EU’s grundlæggende værdier er frihandel, fri bevægelighed og europæisk solidaritet. Ingen af delene har det alt for godt lige nu, hvor grænserne er lukket, og de enkelte lande kæmper med at finde den rette respons inden for nationalstatens rammer.

Med rettidig omhu kan EU bidrage positivt til løsningen af coronakrisen, men det skal ikke ske som vanligt med detailstyring og endeløse forhandlinger om fordelingsnøgler, men derimod ved at besinde sig på, hvad de europæiske borgere faktisk har brug for: sikring af ydre grænser, samarbejde om sikkerhed og kriseberedskab til fremtidige epidemier.

EU er ikke skabt til kriser, men bør gøre sit bedste for at styrke sin egen relevans, ikke mindst når krisen er forbi. Helst inden den næste indtræffer.