Hvert år udsender Danmarks statsminister et officielt julekort. I år har Mette Frederiksen (S) ladet kortet pryde af en børnetegning af en regnbue. Den er et bibelsk motiv, som symboliserer pagten mellem Gud og mennesker. Derfor er den et tegn på håb. På tegningen står der med barneskrift: ”Det bliver godt igen”.
Det er vist præcist, hvad de fleste mennesker håber på. At pandemien går over, at alle kan vågne til nye og mere sorgløse dage, og at alt bliver godt igen.
Hvad statsministerens julekort dog ikke fortæller, er, at pandemien med stor sandsynlighed også vil forandre verden markant. Den bliver et vendepunkt.
Herhjemme runder antallet af døde nu 1000. Det er et meget lavt tal. Danmark har klaret sig godt indtil nu. På verdensplan er 1,6 millioner mennesker døde. Dertil kommer de anslået flere hundredtusinder døde, som ikke er blevet talt med i statistikkerne. Et stort antal er smittet. Ifølge det britiske magasin The Economist måske op mod en halv milliard mennesker. Mange kæmper med senfølger af sygdommen. Pandemien har afdækket markante sociale uligheder rundt om på kloden. Fattige har større sandsynlighed for at få sygdommen end rige.
Artiklen fortsætter under annoncen
Verdensøkonomien er skrumpet ind med en hast, som ikke er set siden Anden Verdenskrig. Mange virksomheder og kulturinstitutioner forventes at bukke under. Nye måder at arbejde på tager form. Digitaliseringen har taget et nyt tigerspring fremad. Højtlønnede kan typisk arbejde hjemme ved computeren. Lavtlønnede og ufaglærte vil i stigende grad miste deres job.
Fattigdommen vil eksplodere. FN skønner, at 270 millioner mennesker kan blive presset ud i ekstrem fattigdom af pandemien. I sidste uge modtog FN’s Verdensfødevareprogram Nobels fredspris for sin indsats mod sult. Hver dag brødføder organisationen mange millioner mennesker i de fattigste hjørner af verden. Den forventer, at fattigdommen vil blive øget dramatisk på grund af coronaen, som fjerner indtægtsgrundlaget for mange. Når fattigdommen i Afrika stiger, vokser flygtningestrømmen mod Europa.
Pandemien er en hundredårsbegivenhed og tjener som sådan også som en advarsel. Sygdomme muterer mellem dyr og kan springe til mennesker. Det er sket flere gange på dyremarkederne i Kina, men jo mere intensivt dyreholdet er i landbruget verden over, jo større er sandsynligheden for, at det også kan ske der. Det lægger pres på landbruget for at finde nye og mere skånsomme måder at holde dyr på.
Pandemier medfører næsten altid social uro og politiske forandringer. Især i lande med store sociale forskelle. Den Internationale Valutafond har dokumenteret, at et-to år efter udbruddet af alvorlig sygdom udløses der folkelige protester, som afføder statslige stramninger, der igen afføder folkelige protester. Allerede nu har autoritære styrer verden rundt brugt krisen til at stramme grebet om deres befolkninger.
Og på det nære plan: For mange mennesker er nedlukningen af samfund og livet i delvis isolation en tung og trist oplevelse og for nogle også angstfyldt.
Pandemien har givet mange mennesker anledning til at tænke dybere over, hvad der er vigtigt i deres liv. Det vil formentlig også præge dem i fremtiden. Og mon ikke det nedsatte tempo under pandemien vil inspirere mange til at leve mindre hektisk, så der også ud af et trist år kan opstå positivt nyt? Ikke alt bliver godt igen, men noget godt vil der helt sikkert også komme ud af pandemien.