Camp Auschwitz. De ord bar en af de ekstremister, der stormede den amerikanske kongres den 6. januar, på sin trøje. Det betyder ”Lejr Auschwitz”, og på ryggen stod ordet ”staff”, der betyder personale.
Budskabet var ikke til at tage fejl af. Demonstranten fremstillede sig selv som bøddel. Som tilhænger af den masseudryddelse af jøder og andre mindretal, der fandt sted i koncentrationslejrene i Nazityskland.
Antisemitisme findes ikke bare blandt Trump-tilhængerne. Den stikker også hovedet frem mange andre steder i disse år. I Halle i Tyskland blev jøder forsøgt myrdet i 2019. I Frankrig angribes jøder flere gange hvert år. I København dræbte en dansk-palæstinenser en dansk jøde i 2015. I hele Skandinavien forsøger en organisation som Nordfront at sprede antijødiske myter.
Antisemitismen har også været tydelig under coronakrisen. For eksempel har man kunnet høre konspirationsteoretikere sige, at den globale jødedom stod bag pandemien.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det er ikke svært at forstå, hvorfor vi stadig nu – 76 år efter Auschwitz blev befriet – har brug for en årlig markering, hvor vi mindes barbarierne. Auschwitz-dagen onsdag er sådan en markering.
Vi må se i øjnene, at vi stadig i Vesten har voldsom antisemitisme og andet had. Vi siger netop manende ”ikke igen” hvert år, fordi vi dybest nede ved, at man ikke helt kan vide sig 100 procent sikker. Mennesker gør også i 2021 bestialske ting ved hinanden, selvom omfanget er et andet end i 1940-1945. Se bare på Islamisk Stat, som har henrettet vantro og homoseksuelle på perverse måder i det forgangne årti.
Men samtidig har noget ændret sig. Ikke mange begivenheder i verdenshistorien har som Auschwitz flyttet vores opfattelse af de mest grundlæggende spørgsmål i livet.
Auschwitz har ændret vores opfattelse af Gud. Både jødiske og kristne teologer har debatteret, hvor Gud var i lejrene, og derefter vendt den religiøse etik mere mod samfundet.
Auschwitz har ændret vores opfattelse af det onde. Idéen om, at man kan tjene Djævelen ved blot at slå hælene sammen og adlyde ordre, fik en udbredelse som aldrig før efter krigen. Grundfortællingen om ondskab er mange steder i Vesten blevet fortællingen om nazismens lejre.
Auschwitz har ændret europæernes opfattelse af, hvad man kan udsætte et menneske for. Det var et nyt øjeblik, da Tyskland skrev menneskets ukrænkelige ”værdighed” ind i artikel 1 af landets grundlov. Senere gav EU samme begreb en central placering i sin erklæring om grundlæggende rettigheder.
Auschwitz har ændret vores opfattelse af mindretallenes stilling, af krigens logik og af Europas identitet. Og af en lang række andre aspekter. Men om ændringerne virkelig er permanente, kan vi ikke vide. Det kan vi kun sige højt til hinanden – som en forpligtelse – hvert år den 27. januar, og så ellers arbejde for det resten af året.