Dagmarkors som tidens tegn

Forbilledligt, hvordan unges tro tages alvorligt igen

På bare et år er salget af Dagmarkors fordoblet i Danmark. Det populære smykke har fået en fast plads på gavebordet i disse dage, hvor konfirmationssæsonen topper. ”De ville alle 47 gerne have et sølvkors på nær en enkelt,” som en sognepræst sagde her i avisen forleden som eksempel på, hvor godt hendes forslag om en ny type gave fra kirken var blevet taget imod af de unge.

Væksten i salget af Dagmarkors er et lille tegn på en større udvikling. Børn og unge er ikke blufærdige omkring tro og livets store spørgsmål på samme måde som tidligere. Og mange vil gerne have et konkret udtryk for troen og den dåb, de bekræfter ved konfirmationen.

Derfor ser man også, at Dagmarkorset afløser Bibelen og salmebogen som foretrukne gaver, for salmer og bibelvers kan findes på nettet. Et kors – ofte med Fadervor indgraveret – er en håndgribelig genstand til brug i hverdagen, som ikke kan erstattes af den ellers omsiggribende digitalisering.

De danske præster har over en bred kam været fantastisk gode til at tage de unges spørgsmål om og interesse for tro alvorligt. På en lille generation er der sket store fremskridt med konfirmandundervisningen, der er blevet både mere erfaringsnær, inkluderende, varieret og præget af stor respekt. Talrige unge kommer relativt tomhændede til undervisningen, hvad den kristne tradition angår, men her opfylder præsterne et gigantisk behov, som det øvrige samfund og mange forældre har lukket øjnene for.

Mange forældre står famlende over for de spørgsmål, som de unge stiller, og som kirken så rodfæstet kan komme i møde og tage alvorligt. Denne opgave har man taget på sig på forbilledlig vis.

I den forbindelse er det værd at opholde sig ved, at det ret beset er enestående i verdenshistorien, at kirken fortsat nyder så stor – og berettiget – opbakning fra staten. Tidligere var der debat om, at konfirmandundervisningen blev flyttet til eftermiddagstimerne, men dels har protesterne virket, så undervisningen nu igen ligger i de vante morgentimer mange steder, dels er der ikke, trods lokale udfordringer, gået skår i det samlede billede af, at folkekirken med skolens hjælp har fantastisk god og privilegeret adgang til de unge.

Den tætte forbindelse kommer også til udtryk på de sociale medier, hvor det er komplet uproblematisk og ukontroversielt at glæde sig over sine børns konfirmation. Bekræftelsen af dåben er en så rodfæstet del af dansk kultur, at ellers nok så mange kritiske og undertiden berettigede røster om afkristningen af samfundet ikke rigtig trænger igennem i konfirmationssæsonen, hvor både vante kirkegængere og mere kirkefremmede er fælles om rendyrket glæde på deres børns og familiernes vegne i denne tid.

Lad det forblive på denne måde. Der er nok af problemer for de unge på deres fremtidige vej. Den solide grund, som konfirmationen bygger på, er god for dem at stå på.