Danmark er et kristent land

Regeringen melder klart ud. Forhåbentlig betyder det noget godt

Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad.
Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad. Foto:

Det har vist aldrig før stået i et regeringsgrundlag, at ”Danmark er et kristent land”.

Skiftende regeringer har igennem tiden interesseret sig for folkekirken som institution og har fremlagt planer for ny lovgivning, men Venstre-regeringen konstaterer i sit regeringsgrundlag, der blev offentliggjort i søndags, at Danmark er kristent.

Det er en interessant markering. Man kan polemisk indvende, at ikke et land, men kun et menneske kan være kristent, men ellers er det indlysende, for Danmark er hverken et jødisk, hinduistisk eller muslimsk land.

Vi flager med korset i Dannebrog, og kalenderens helligdage er fastlagt af kristendommen. Vi har en dronning ”af Guds nåde”, der hver nytårsaften beder et ”Gud bevare Danmark” over nationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lovgivningen er gennemsyret af kristent tankegods, og skoler, universiteter, sygehusvæsen og sociale institutioner kan alle henføre deres historiske rødder til påvirkning fra kirken og kristendommen.

De fleste danskere har værdier, der er præget af kristendommen.

Ansvarlighed, hårdt arbejde, velgørenhed, barmhjertighed, ydmyghed, næstekærlighed er alle værdier, som kristendommen ikke kan tage patent på, men de er også en frugt af den kristne påvirkning.

Det danske samfund står i dyb gæld til den kristne tro.

Det ville en borgerlig regering ikke anerkende på samme direkte måde, senest en sådan havde magten.

I 2004 afviste VK-regeringen at støtte et forslag i EU om at anføre kristendommen som en af kilderne til de europæiske værdier i forordet til en forfatningstraktat.

Det handlede end ikke om at kalde Europa for kristent, men alene om at anerkende kulturpåvirkningen fra kristendommen som en af flere kilder til de europæiske værdier. Det afviste den borgerlige regering dengang. Nu melder den anderledes klart ud.

Man kan vælge at tolke udmeldingen som en reaktion på den muslimske indvandring. Men den var der også for 10 år siden og skabte samme konflikt og debat.

Dengang gik det som et bevidstløst mantra igennem det politiske liv, at man ikke skal blande religion og politik.

I dag har langt flere mennesker fået et mere nuanceret syn på det spørgsmål. Man skal skelne mellem religion og politik, men de to verdenener er umulige at adskille.

Derfor er det heller ikke så kontroversielt i dag at konstatere, at kristendommen har - og bør have - en særlig forrang her i landet.

Man må nære det fromme håb, at udmeldingen betyder, at det virkelig ligger regeringen på sinde at fremme kristendommens stilling herhjemme og ikke bare bruge den som et værdipolitisk våben.