Danmark er frit – husk det

75-året for Befrielsen minder os om, hvad frihed betyder

Danmark er frit – husk det

Der er noget næsten magisk ved de ord, som blev læst op i radioen af Johannes G. Sørensen den 4. maj 1945 om aftenen: ”I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.” Så konkrete, og så forløsende.

Befrielsesbudskabet, som markerede afslutningen på de fem forbandede år, fik i løbet af få minutter det meste af den danske befolkning til at samles på gaderne i spontan jubel og glæde – og siden har vi fejret begivenheden med lys i vinduerne og ved at mindes, at befrielsen kun blev, fordi mennesker handlede og sejrede imod nazismens ondskab.

I år er det 75 år siden, og som Kristeligt Dagblad kan fortælle i dagens avis, er der nu kun ganske få overlevende modstandsfolk tilbage, der kan vidne om den helt afgørende indsats, som ikke vandt krigen, men som medvirkede til, at Danmark efter krigen blev betragtet som en del af de allierede. Om lidt er de sidste frihedskæmpere borte, og så er det op til os, om vi har hørt efter. Om vi har forstået, hvad frihed betyder.

Heldigvis er der en tid endnu danskere, som kan fortælle historier fra dengang – om ængstelse, vantro, vilje og mod. Kristeligt Dagblad har selv modtaget et stort antal beretninger med læsernes erindringer fra Besættelsens år og befrielsesdagene.

Det er en stor glæde at kunne give disse fortællinger videre, for det er kun og i og med disse ord, at alle vi andre kan forstå, hvad der var på spil.

Om ikke så længe, når de sidste, som levede dengang, er døde, har vi kun ordene og sangene tilbage. Så påhviler det os andre at bringe ordene videre, at sætte lys i vinduerne, at besøge de mange mindesmærker rundt om i landet og det nye Frihedsmuseum.

Der skal vi andre tage hen med vores børn og børnebørn og fortælle dem, at der for ikke så længe siden var en tid, hvor Danmark ikke var frit, og hvor det kunne være gået meget anderledes med det lille, fredelige land, vi nu lever i. Og at det først og sidst var fordi, nogle mennesker her og i landene omkring os ville det anderledes, at det faktisk gik, som det gik.

Og hvis der er nogen, som siger, at det ikke kan nytte med al den svælgen i fortiden, at det mest af alt er ubrugelig nostalgi og romantik, må vi svare med Kaj Munk: ”Aldrig, aldrig spørge om det nytter, kun om det er sandt.”

Det er en stor og vanskelig fordring, og både fortællingerne fra krigens tid og vores erfaringer i livet minder os om, at vi langtfra altid kan leve op til den. Men kun så længe, vi har modet til at leve efter den fordring, er vi i sandhed frie mennesker.

Sæt lys i vinduerne i aften – for sandheden om, at der noget, som er værd at kæmpe for, selv når det ser allermest sort og håbløst ud, og for de mennesker, der troede på det.

I dette øjeblik meddeles det.