Den tidligere bosnisk-serbiske politiske leder, Radovan Karadzic, befinder sig som bekendt i øjeblikket i en fængselscelle i Haag, fordi han ved det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, ICTY, er anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser under krigen i Bosnien i 1991-95.
Der er tale om omfattende anklager, og det har været en af de vigtigste begivenheder i tribunalets 17 år lange historie, at Karadzic - en af de absolut største fisk på listen over anklagede - er blevet udleveret til Haag, og at der er en retssag mod ham i gang. Med retssagerne ved domstolen er der en chance for, at pårørende til ofrene for krigens uhyrligheder kan en vis ro i sjælen og komme videre, velvidende, at de skyldige er blevet straffet.
Ved enhver ordentlig retsinstans gælder der et princip om, at den tiltalte skal have en ordentlig og fair mulighed for at forsvare sig mod anklagerne. Det gælder naturligvis også ved en så vigtig international retsinstans som krigsforbrydertribunalet i Haag. Det er derfor, at tribunalet hjælper Karadzic med at skaffe dokumenter til sit forsvar.
At det danske forsvarsministerium, som Kristeligt Dagblad har dokumenteret, undlader at udlevere relevante dokumenter og oven i købet giver urigtige oplysninger til tribunalet, er helt uantageligt ud fra almindelige retslige principper. Det strider også mod Danmarks forpligtelser over for tribunalet, som vi selv var medstifter af, da det blev oprettet af FN?s Sikkerhedsråd i 1993. Og set udefra slår det store skår i den anseelse, som Danmark måtte have oparbejdet i udlandet, ikke mindst netop i kampen for etablering af en international retsorden.
En af de vigtigste ting ved en international retsinstans som ICTY er, at den fremstår som fair og upartisk. Netop dette bestræber tribunalet sig til det yderste for at være, velvidende at krigens fortælling og myter kan være stærkt divergerende på Balkan. Som det beskrives andetsteds i avisen i dag, kan en sag som denne være med til at skade forsoningsprocessen, fordi den bærer ved til den skepsis, der findes i store dele af den serbiske befolkning om, hvorvidt Karadzic får en fair retssag i Haag. En skepsis, som ellers var på retræten og mange steder afløst af en stigende pragmatisk accept af tribunalets eksistens og generelle nødvendighed.
Det haster derfor med, at Danmark retter op på sin ageren over for tribunalet og foretager en grundig undersøgelse af, om der er flere papirer, man ikke har udleveret til Karadzic. Det skylder vi tribunalet - og hensynet til Danmarks anseelse. Samtidig er det godt at konstatere, at et politisk flertal afkræver forsvarsministeren en forklaring. For sådan en skylder hun fortsat. brun