Dansk Folkepartis uskønne famlen

DF blev reddet, men står forslået tilbage i sag om boligydelse

Morten Rasmussen, nyhedsredaktør på Kristeligt Dagblad
Morten Rasmussen, nyhedsredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Dansk Folkeparti blev i bogstaveligste forstand reddet af gongongen, da regeringen tirsdag valgte at trække en udskældt besparelse på boligydelsen til pensionister tilbage.

Besparelsen blev vedtaget som en del af finanslovsforhandlingerne og har den seneste uge voldt Dansk Folkeparti voldsomme problemer. For hvordan kunne et parti, der både generelt og i den seneste valgkamp har fremstillet sig selv som de ældres garanti mod velfærdsforringelser, indgå en aftale, der ifølge Ældre Sagen ville ramme op til 175.000 pensionister direkte på pengepungen?

Først lød det fra Dansk Folkeparti, at man ikke kendte til konsekvensen af stramningerne.

Da den påstand så blev skudt ned, blandt andet i form af et tidligt udsendt høringssvar fra Ældre Sagen, forsvarede Dansk Folkeparti sig med, at man med aftalen havde forpligtet kommunerne til at sikre en lavere husleje for de ældre, der blev ramt af en lavere boligydelse. Denne fortolkning kunne hverken kommunerne eller forligspartneren og regeringspartiet Venstre dog genkende.

I mandags lød det så i Kristian Thulesen Dahls ugebrev, at man nu vil tilbage til forhandlingsbordet og genforhandle det, som DF-formanden betegner som en ”tidsel”. Den tidsel fjernede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så midlertidigt i går, da spørgsmålet om boligydelsen blev udskudt til engang i det kommende år.

Uanset resultatet af disse kommende forhandlinger står Dansk Folkeparti dog forslået tilbage med blå mærker i både image og politisk troværdighed.

Et er, at partiet er ramt hårdt på sit image som partiet, der konsekvent varetager de ældres interesser. Men derudover - og måske endnu mere alvorligt - sår sagen tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti reelt ønsker og formår at sluge de kameler, der følger med partiets centrale indflydelse og position som Folketingets næststørste parti.

I de 20 år, der er gået siden partiets oprettelse, har Dansk Folkeparti dygtigt udviklet sig fra et protestparti med ganske få mærkesager til i både politisk bredde og størrelse reelt at blive det folkeparti, navnet indikerer. Men med den uskønne håndtering af sagen om boligydelsen, står det klart, at Dansk Folkeparti kan risikere samme skæbne som nogle af de andre partier, der i tidens løb er kommet i klemme mellem egne idealer og den nødvendige politik.

For som man eksempelvis så, da SF deltog i den forrige S-R-SF-regering, stiger omfanget af kamelslugning i takt med, at man bevæger sig mod magtens midte. For SF endte det som bekendt med, at dagpengestramninger og det kontroversielle Dong-salg til sidst fik partiet til at forlade regeringen. Og det varer formentlig længe, før partiet både internt og blandt de andre partier betragtes som en oplagt regeringspartner. Den samme situation kan meget vel ramme Dansk Folkeparti, hvis partiet ikke bedre end i sagen om boligydelserne formår at forvalte det ansvar, der følger med den store indflydelse - også når det gør ondt.