Dansk sporskifte i EU-politikken

EU-samarbejdet er på vej mod at blive opsplittet i flere hold

Helle Thorning-Schmidt taler om et EU i flere hastigheder. Men det kan få konsekvenser for solidariteten mellem de 27 medlemslande og eventuelt undergrave princippet om det indre marked, der skal gælde for samtlige lande, mener dagens leder.
Helle Thorning-Schmidt taler om et EU i flere hastigheder. Men det kan få konsekvenser for solidariteten mellem de 27 medlemslande og eventuelt undergrave princippet om det indre marked, der skal gælde for samtlige lande, mener dagens leder. Foto: ERIC FEFERBERG Denmark.

Det har i årevis været en hjørnesten i dansk EU-politik at modsætte sig et europæisk samarbejde i flere hastigheder. Senest under formandskabet i årets første halvdel gjorde regeringen det til en mærkesag at arbejde for, at alle 27 medlemslande holder sammen.

Årsagen har været frygt for, at Danmark med et fodslæbende vælgerkorps ikke ville komme med på A-holdet og dermed blive afskåret fra de politiske og økonomiske fordele, der flyder fra et forstærket samarbejde i en udvalgt gruppe af lande. Taktisk har man stolet på, at det skeptiske Storbritannien ville blokere for en opdeling af EU i flere hastigheder.

LÆS OGSÅ: Håndsrækning til EU-samarbejdet

Men alliancen med briterne kan ikke længere bruges. Premierminister Cameron vil holde briterne ude af det samarbejde, der synes på vej, først og fremmest om finanspagten og formentlig også trække sig ud af en del af det bestående. Men London vil på den anden side ikke modsætte sig, at andre går videre.

I en tale i den belgiske by Brügge onsdag aften erkendte statsminister Helle Thorning-Schmidt indirekte, at der nu er alvorlig risiko for, at Danmark for alvor hægtes af kernen i EU, og hun udskiftede det danske nej til et samarbejde i flere hastigheder med et ja. Vi er nødt til at acceptere det, sagde hun. Med kovendingen viser regeringen, at man er klar over, at eurolandene vil gå videre i deres samarbejde for at redde euroen, og at EU-samarbejdet opsplittes. Den danske modstand er ved vejs ende.

At eurolandene vil forstærke samarbejdet, er fuldt forståeligt. Det har også været til at forudse, at landene i lyset af gældskrisens alvorlige omfang ikke i længden ville acceptere, at lande uden for euroen skulle bremse et forstærket samarbejde. Det er uden for enhver logik, siger eksempelvis den franske præsident, Hollande, og heri har han ganske ret.

LÆS OGSÅ: En bankunion med vidtrækkende konsekvenser

Men et EU i flere hastigheder rummer store dilemmaer. Får det konsekvenser for solidariteten mellem de 27 medlemslande, og vil det på længere sigt undergrave princippet om, at det indre marked er gældende i samtlige lande?

Vil et samarbejde opdelt i et A-hold og et B-hold svække Europas gennemslagskraft på den globale scene? Den er jo ikke for stor i forvejen for nu at udtrykke det nænsomt. Frem for at realisere ambitionerne om at stå stærkere over for giganter som USA og Kina kan Europa i stedet blive svagere. Ingen af disse scenarier kan afvises som totalt urealistiske og slet ikke i lyset af de seneste tyske tanker om også at opsplitte EUs institutioner, så for eksempel kun nogle lande må deltage i afstemninger i Europa-Parlamentet om bestemte emner.

På EU-topmødet i Bruxelles i disse dage skal der ikke træffes beslutninger. Men debatten er i fuld gang, og der lægges fra tysk og fransk side op til et hurtigt forløb, måske med en afklaring allerede inden jul.

Danmarks position er vanskelig. Medmindre det lykkes at finde nye allierede til afløsning for briterne, så et eventuelt B-hold kan blive slagkraftigt nok til at varetage danske interesser, sejles vi for alvor helt agterud.

Vi vil betale prisen for en manglende folkelig erkendelse af, at Danmarks interesser grundlæggende ligger i et Europa, der gøres så stærkt som muligt og samarbejder så tæt som muligt. Og danske politikere gør stadig meget lidt for at tale Europas sag.

Typisk nok foregår den nuværende europæiske debat omkring os, stort set uden at det slår igennem herhjemme. Der har heller ikke været nogen diskussion forud for statsministerens nye melding. Den kom bare.

Det er på høje tid, at konsekvenserne af de valg i den europæiske politik, som Danmark står over for, lægges åbent frem. Det kan selvfølgelig nås endnu, men det er ved at være sidste udkald.