Danskerne skal ikke i mindretal

Ærgerligt at vigtig ghettodebat er endt i skænderi om danskhed

Det hører efterhånden til sjældenhederne, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet udtrykker sig forskelligt i udlændingedebatten. Et af de tilfælde kunne opleves i sidste uge, da Folketinget drøftede, om det er et problem, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i overtal visse steder i Danmark. Anledningen til forespørgselsdebatten, som blev rejst af Dansk Folkeparti, var, at flertallet af indbyggere i Brøndby Strand syd for København nu har ikke-vestlig baggrund. Interessant nok var der faktisk meget bred politisk enighed om, at det ikke er godt. Selv venstrefløjen har erkendt, at integrationsproblemerne kan vokse sig meget store i ghettoområder, og at årtiers boligpolitik er slået fejl.

Alligevel fik Dansk Folkeparti kun VLAK-regeringen med på en såkaldt vedtagelse, som den slags generelle debatter typisk munder ud i. Socialdemokratiet ville ikke stemme for den på grund af selve ordlyden.

Vedtagelsen slog nemlig fast, at ”Folketinget ser med bekymring på, at der er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark”.

Den sidste sætning gjorde det umuligt for Socialdemokratiet at stemme sammen med flertallet. Som ordføreren, Mattias Tesfaye (S), gjorde rede for, kan teksten dårligt forstås anderledes, end at indvandrere fra ikke-vestlige lande umuligt kan være danskere på samme tid. Teksten blev dermed set som ekskluderende over for alle med udenlandsk baggrund, der både er og føler sig som danske. Det er ærgerligt, at en vigtig debat om ghettoer dermed er endt i endnu et unødigt skænderi om danskhed.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, havde en pointe, da han i weekenden kaldte ordlyden klodset, inden han blev banket på plads af sit parti. Regeringen burde i stedet have presset Dansk Folkeparti til en mere rummelig formulering, uden at indholdet dermed var gået tabt.

Ghettoproblemerne er ikke nye, og der er ingen snuptagsløsninger. Noget handler om at begrænse indvandringen, som både regeringspartierne og Dansk Folkeparti fremhæver, andet om at sprede udlændinge på flere boligområder og -typer og andet igen om at få langt flere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Når alt det er sagt, er bedre social integration stadig ikke en garanti for kulturel integration. Det er ikke givet, at islamister omfavner demokratiet og kønsligestillingen, fordi de får et job. Men det kan man desværre heller ikke sikre med nok så hårde krav om assimilering, forbud mod visse trossamfund, forkyndere og så videre.

Det handler om at vinde hjerterne for Danmark, og hvis det lykkes, kan man nok undgå, at ”danskere kommer i mindretal” noget sted i landet. Hvad der – rigtigt forstået – absolut er en kamp værd.