Danskernes nye alkoholkultur

Nationens kulturelle vaner bør tages op til revision

I hverdagen drikker mange danskere som sydeuropæerne ved at tage et glas vin til maden, og i weekenden drikker mange som vores nordiske naboer, skriver Jakob Holm.
I hverdagen drikker mange danskere som sydeuropæerne ved at tage et glas vin til maden, og i weekenden drikker mange som vores nordiske naboer, skriver Jakob Holm. Foto: colourbox.com.

Årets Roskilde Festival er netop slut, og tusindvis af først og fremmest unge mennesker er i skrivende stund på vej hjem mange med store tømmermænd efter en uges fest og ballade.

Flere af anmelderne har beklaget, at der blev spillet for lavt i år på festivalen, men ingen har sjovt nok klaget over, at der blev drukket for lidt. Det gjorde der vist heller ikke, hvis tv-billederne fra årets festival står til troende.

LÆS OGSÅ: Den fortsat talende skraldemand

Og de unge mennesker skal selvfølgelig have lov til at more sig og drikke også i en hel uge på den gamle dyrskueplads, hvor musik og lyse sommernætter danner den perfekte ramme for en fest af dimensioner.

Det er altså ikke et problem i sig selv at feste og drikke sig fuld. Problemet opstår først, når man får problemer med at stoppe festen igen. Når Roskilde Festival så at sige fortsætter hos den enkelte længe efter, at dyrskuepladsen er blevet ryddet og forladt.

Kristeligt Dagblad bringer i dag et interview med den 80-årige Henning Sørensen, der i en menneskealder har været formand for Danmarks Afholdsforening.

Afholdsbevægelsen, der engang havde bred folkelig opbakning, har i dag trange kår. Det er godt det samme. For indtagelse af alkohol er ingen skam, og at drikke alkohol er og bliver en integreret del af danskernes omgangsformer.

Men kontrasten mellem hedonismen på Roskilde Festival og interviewet med Henning Sørensen er en god anledning til at reflektere lidt over den danske alkoholkultur, som har været inde i en problematisk udvikling de seneste årtier.

I hverdagen drikker mange danskere som sydeuropæerne ved at tage et glas vin til maden, og i weekenden drikker mange som vores nordiske naboer.

Denne nye kombination af to forskellige drikkekulturer den civiliserede sydeuropæiske og den noget mere primitive nordeuropæiske er mildest talt uheldig og har gjort danske unge til nogle af de mest drikfældige i Europa, og generelt ligger det danske alkoholforbrug også i top på europæisk plan.

Vejen frem er ikke puritanske forbud. For­buden frugt virker som bekendt mere tillokkende. Men vi trænger også til et opgør med den joviale danske attitude til alkohol, hvor en lille en altid er den sjove og rigtige løsning.

Kultur er vaner også alkoholkultur, og vaner kan ændres. Det har vi set i synet på rygning og i synet på spirituskørsel. Danskerne bør lære at omgås alkohol med større respekt og hensyntagen til andre. Det kræver ikke forbud eller nye love. Det kræver faktisk kun, at man tager et personligt ansvar. holm