De glade ældre

ÆLDRE GLÆDER sig, til de skal på pension, kunne Kristeligt Dagblad blandt andet fortælle i serien om ældres livsforhold. De ældre har planlagt, hvornår de vil trække sig tilbage, og de har sparet op til alderdommen, så de stort set selv kan bestemme, hvornår det skal være slut med at arbejde. Når arbejdsmarkedet så oven i købet ikke har været specielt venligt over for ældre medarbejdere, er det ikke så underligt, at 60 år efterhånden betragtes som den naturlige pensionsalder. Uagtet at den formelt er 65 år! Regering og folketing har travlt med at tale om, at arbejdsmarkedet skal være fleksibelt, og at der skal indføres seniorpolitik på arbejdspladserne. Desværre er virksomhederne så optaget af effektivitet og fortjeneste, at der sjældent bliver plads til den slags hensyn ude i det virkelige liv. Her stiger gruppen af såkaldt »stærkt marginaliserede 50-59-årige«, den gruppe af ældre, der har været arbejdsløse i tre år eller mere. De marginaliserede er allerede på førtidspension eller overgangsydelse, og for den gruppe er det meningsløst at tale om at »blive længere på arbejdsmarkedet«. Og den store og voksende gruppe af ældre med hus og opsparing vil fortsætte med at lade sig pensionere som 60-årige. Ud fra et menneskeligt synspunkt er det ikke så mærkeligt, at ældre gerne vil pensioneres, mens de har mange raske leveår foran sig. Nationaløkonomisk er det dog betænkeligt. Her er der god grund til at rette blikket mod de kommende finanslovsforhandlinger. Nogle af Folketingets politikere vil øjensynligt inddrage folkepensionen i forhandlingerne. Pensionerne stiger i øjeblikket i samme takt som lønningerne på arbejdsmarkedet. Og lønstigningerne nærmer sig efterhånden fem procent om året. Det er langt mere end tidligere, og det kan blive en anledning til at ændre på reguleringsmekanismen. Man kan forestille sig forslag om, at folkepensionens grundbeløb kun skal stige én eller to procent om året. Det ville gradvis udhule folkepensionen, uden at pensionisterne her og nu mærker ret meget til det. Om femten-tyve år vil de private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner være så omfattende, at der ikke er råd til at give folkepension på det nuværende niveau. Derfor virker det meget realistisk, at der bliver skåret gradvis ned på folkepensionens grundbeløb. Til gengæld vil tillæggene blive forhøjet for dem, der ikke har en pensionsopsparing i baghånden. Det vil sikre det sociale sikkerhedsnet og samtidig forhindre, at flertallet af pensionister ender med at få større indtægter end de erhvervsaktive. Desuden vil det give et incitament til fortsat at arbejde til 60-årsalderen. Men at forestille sig, at pensionsalderen bliver ret meget højere end de 60 år er naivt.hhh