Prøv avisen

De høflige former giver tillid

"Da vi fjernede de kolde former, var det bare ikke menneskelig varme, der trådte i stedet. Det førte snarer til en grovere og mere distanceret i mødet mellem fremmede", mener dagens leder Anders Ellebæk Madsen. Foto: .

Da vi droppede de kolde former, fik vi ikke varme i stedet

Træder man ind på et parisisk universitet, vil man møde 23-årige, der tiltaler hinanden med De og benytter høflighedsformer flittigt for at markere en passende afstand og respekt for de medstuderende. I Danmark forholder det sig generelt omvendt. Vi har kastet høfligheden over bord og er blandt de uhøfligste på kloden.

LÆS OGSÅ: Det kniber med høfligheden i Danmark

Men noget tyder på, at den folkelige opfattelse af høfligheden er ved at ændre sig. Hvor opgøret med formerne tidligere var udtryk for, at man var en mand af folket og ikke foregav nogen afstand mellem de talende ved høflighedsfraser, vil de fleste nu have høfligheden tilbage. Som man kan læse i dagens avis, ønsker 88 procent af danskerne ifølge en undersøgelse mere høflighed i det offentlige rum.

Det er velkomment, at høj som lav vender sig imod den herskende kultur. For der er vitterligt tale om et opgør med en strømning, som har domineret vores samtale i lang tid. Gennem årtier har vi arbejdet os frem til et fravær af omgangsformer, som kan være svært at forstå for udefrakommende, men som faktisk har en indre logik.

Kravet om høflighed er et anti-68-opgør. Det gjaldt for 50 år siden om at rive autoriteter og formelle former ned for i stedet at lade det menneskelige, naturlige og ægte træde frem. Den menneskelige varme skulle således erstatte de kolde former, som vores sprog meget sigende har udviklet en hel hær af termer for: Døde klicheer, tommer fraser, tom snak etc.

LÆS OGSÅ: Flere patienter jagter pengegivende diagnoser

Men da vi fjernede de kolde former, var det bare ikke menneskelig varme, der trådte i stedet. Det førte snarere til en grovere og mere distanceret tone i mødet mellem fremmede. Det er en formløshed, som det kan være vanskeligt at navigere i, særligt for de svageste.

Som forfatteren Torben Steno sagde det, da han udgav bogen Længsel efter faste former, er resultatet af idealet om at være grænseoverskridende blevet, at SOSU-assistenten i dag står og taler i mobiltelefon, mens han vasker den ældre dame, som han skulle tage vare på.

Dybt i modviljen mod høflighedsformerne ligger også en forestilling om, at indhold er vigtigere end form. Sondringen mellem form og indhold er dybt rodfæstet i dansk sprog. Tanken er således, at man når frem til det egentlige eller væsentlige ved at smide formerne og gå til essensen. Det svære er bare, at mødet mellem fremmede mennesker meget sjældent tillader at gå lige til sagen. Vi vil ikke kunne arbejde bare to dage sammen med vores kolleger, hvis ikke vi havde vores omgangsformer til at beskytte os mod hinanden.

Når man ser tv-satire, der laver grin med omgangsformerne i 1950erne, kan man derfor glæde sig over den tanke, at det en dag vil være vor tids slappe sprog og bøvede omgangsformer, der gøres grin med.