De triste unge mennesker

Forældre og skole er nøglen til at afhjælpe unges mistrivsel

Ungdom har til alle tider været symbol på mod, udfoldelse og livskraft. Symbolet findes endnu, men virkeligheden er desværre ofte en anden.

En ny rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at børn og unges trivsel er faldet markant de senere år. Det er et ungdomsliv præget af skoletræthed, mistrivsel og social polarisering, hvor især de unge piger i alderen 15-19 år er ramt af livet. Knap halvdelen af alle piger på 19 år har modtaget psykologhjælp på et tidspunkt i deres liv, viser rapporten.

At flere unge søger psykolog, er ikke i sig selv et problem. Det er i dag langt mindre stigmatiserende at modtage psykologhjælp og også udtryk for et samfund med evne og overskud til at tage unge menneskers problemer alvorligt og forsøge at hjælpe dem videre.

Men tallene er også så alarmerende, at politikerne nu har fået øjnene op for dem. Senest forsøger et nyt forlig på uddannelsesområdet at lette det præstationspres og den stress, mange unge oplever i uddannelses-systemet. Det er positivt, at politikerne erkender behovet for at gøre noget, men problemet med de unges mistrivsel stikker dybt og er vanskeligt at løse fra Christiansborg.

Hvis unges rådvildhed og ophobning af hverdagsbekymringer skal adresseres, begynder indsatsen hos forældrene og skal følges op allerede tidligt i skolealderen. Det handler om at udstyre hvert barn med en grad af robusthed, som kan sikre en retning og en modstandskraft i ungdomslivet. Selvom det kan lyde enkelt, er det blevet en vanskelig operation i en samtid, som dyrker valgfrihed og fravær af rammer og grænser. Der er ingen svar. Ingen retning er givet på forhånd. Hvad synes du selv?

Vi hverken kan eller skal genindføre tidligere tiders normer og moral. Men tænk, hvis folkeskolen kunne løsrive sig en anelse fra al den sterile snak om læring og måltal og i stedet turde tage livtag med et helt og aldeles umåleligt, men dog uhyre væsentligt begreb som livsduelighed. At skolen så det som en af sine væsentligste opgaver at bidrage til dannelsen af velfungerende unge mennesker, som har lyst til livet. Forældre må naturligvis også tage deres del af ansvaret på sig. I de senere årtier har forældre lært, at deres børn er kompetente, og at børn skal anerkendes i stedet for opdrages. Meget i den moderne tilgang må betegnes som pædagogiske fremskridt, der erstatter en ofte autoritær og fjern tilgang til børneliv, som også har mange skæbner på samvittigheden. Samtidig står det klart, at noget er gået galt.

Det er der mange årsager til. Men meget handler om, at mange forældre i deres iver efter at tage udgangspunkt i barnet, har glemt deres egen rolle. Det er godt, at forældre i dag bruger mere tid sammen med deres børn sammenlignet med tidligere, men de skal også huske, at det påhviler dem som forældre at holde børnene fri af mange beslutninger og de bekymringer, som følger i kølvandet. Det kræver også, at vi selv som voksne holder os fra at svælge i hverdagslivets kvaler.

Hver dag har nok i sin plage, hedder det allerede i Det Nye Testamente. Den kulturelle indsigt i bekymringernes evne til at overtage hverdagslivet er med andre ord gammel. I dag er det de færreste, som evner at lægge bekymringerne for morgendagen i Guds hænder, men meget ville være vundet, hvis vi som forældre, i skolen og som samfund brugte mindre tid på hverdagens endeløse rækker af små og store bekymringer og flere kræfter på at indgyde hinanden mod, kærlighed og lyst til livet.