Prøv avisen

De ubekymrede danskere

Foto: Ritzau Scanpix/LiselotteSabroe

Alt for mange danskere er økonomisk sorgløse

Tag en taxa og lad børnebørnene gå, har et af tidens lidt mere muntre opråb fra den ældre generation lydt. Hvorfor spare op til næste generation, når man kan have det sjovt ved at brænde pengene af her og nu?

Svaret er det indlysende, at vi alle har et ansvar for de generationer, der kommer efter os. Det er muligt, man på privatfronten ikke kan eller ønsker at efterlade sine efterkommere noget særligt, men som samfund er det en uansvarlig holdning at leve for lånte penge og satse på, at de næste generationer betaler af på deres forældres gæld.

Den uansvarlighed kom til udtryk i æteren i går morges, hvor radioen kunne vække nationen med det glade budskab fra dagbladet Politiken, at regeringen har sparet alt for meget, og at den prøver at snyde befolkningen til at acceptere nedskæringer i velfærden, som der slet ikke er grund til. I det forgangne år får staten nemlig ikke et underskud på 94 milliarder kroner, men derimod "kun" på godt 50 milliarder kroner. En del af forklaringen er den heldige, at aktiemarkedet er steget mere, end Finansministeriet havde regnet med i det forgangne år, hvorfor der er kommet flere pensionsskattekroner i statskassen.

At statsunderskuddet ikke er helt så katastrofalt som forventet, fik ikke oppositionen til at klappe i hænderne, men blev afsæt for et angreb på regeringens sparepolitik. Og det er der gode stemmer i.

Flere målinger viser, at danskerne er skræmmende sorgløse, når det gælder deres syn på velfærdsstatens fremtid. Godt nok er der krise, men den rammer ikke her, og forventningen til, at det nok skal gå Danmark godt i fremtiden, er uovertruffen. Vi skal bare låne os ud af problemerne. Det kan man udlægge som en livskraftig tro på fremtiden, men det er snarere udtryk for virkelighedsfortrængning.

Der er stort behov for grundlæggende reformer af velfærdsstaten, fordi der hver dag går flere danskere på pension, end der kommer på arbejdsmarkedet. Selvom statsunderskuddet sidste år blev mindre end frygtet, og gælden, som vi skubber foran os til de næste generationer, bliver des mindre, er der fortsat udsigt til underskud på statsfinanserne mange år frem. Det er indlysende uholdbart. Om få år slipper olien i Nordsøen og skatteindtægten derfra op. Væksten i Danmark har i de seneste tre år været historisk lav og på niveau med Zimbabwes.

Man skal derfor glæde sig over, at statsunderskuddet bliver mindre, og at regeringen langt om længe har fået mod til at fortælle danskerne, at der ikke bare skal spares, men også gennemføres smertefulde reformer, for at velfærdsstaten kan overleve.