Ialt 69.526 unge fik mandag besked om, at de er blevet optaget på en videregående uddannelse. Det er det højeste nogensinde, og det understreger den tendens, man tidligere har set, for eksempel efter finanskrisen i 2008, at krisetider er tid for uddannelse.
Mange unge har droppet eller udsat det såkaldte fjumreår, der af mange bruges til at rejse rundt i verden eller til at få lidt erhvervserfaring, måske som ufaglært tjener på en café eller andet. En stor del har uden tvivl vurderet, at tiden ikke er til rejser i en verden med corona eller usikre studenterjob i en tid med stigende arbejdsløshed. At ekstra mange unge ville søge ind på de videregående uddannelser, var dog ventet, og regeringen fik allerede i foråret en aftale igennem med uddannelsesstederne om ekstra studiepladser.
Som altid, når studietallene gøres op, er der også i år både godt og mindre godt at sige om de faktiske tal. Det mest i øjnefaldende er vel, at de såkaldte STEM-fag tiltrækker så mange. Naturvidenskab, teknologi, ingeniørfag og matematik har åbenbart en stigende appel til de unge, og det er også til disse områder, at skiftende regeringer og uddannelsesministre samt erhvervsfolk de senere mange år har opfordret unge at søge hen, fordi det er her, at der er mangel på folk. Det er også på disse områder, at de mest vellønnede jobs findes, viser en beregning, som tænketanken Cepos har foretaget. Aktuarer, revisorer med kandidatgrad og matematik-økonomer er øverst på listen over de mest vellønnede jobs – alle med årsindtægter over en million kroner.
Af de lidt mere bekymrende tal er optagelsestallene for lærer- og pædagoguddannelserne. Her er antallet af unge, der søger ind, kun steget en smule. Desværre er det ikke nok til at dæmme op for den lærermangel, der allerede er begyndt at være et problem i nogle kommuner. Ligeledes kniber det med at få uddannede pædagoger nok. Med pasningsgarantier og mindstenormeringer på daginstitutionsområdet kan det virkelig blive et problem. Vi vil have veluddannede pædagoger til vores børn i børnehaven, men hvis der ikke er nok, hvad gør kommunerne så?
Lyst ser det heller ikke ud på traditionsrige fag som tysk og fransk. Det betyder, at der på sigt bliver færre til at undervise i sprogfagene i gymnasiet, og så står vi med et andet problem, for som underdirektør Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri siger i dagens avis: ”Vi har brug for it-uddannede, som kan tysk, og økonomer, der kan fransk.” Engelsk alene gør det ikke i dag.
Til gengæld er det glædeligt, at interessen for at læse teologi stiger. 228 unge begynder efter sommerferien på teologistudiet i København og Aarhus, og det er det højeste antal siden 2005. Interessen for eksistens og åndelighed har generelt været stigende gennem de senere år, og den bliver selvsagt ikke mindre i et corona-år. Det er beklageligt, at der på grund af det såkaldte optagelsesloft ikke er plads til alle, der gerne vil læse teologi. Faktisk har 276 søgt ind, og i en tid med præstemangel kan det undre, at et kunstigt skabt ”loft” skal forhindre, at ikke alle kvalificerede kan blive optaget.