Prøv avisen
Leder

Debat om gudstjenesten er vigtig

Af Anders Ellebæk Madsen, Redaktør for kirke, tro og historie

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Bred diskussion kan skabe bedre forståelse af gudstjenesten

De kirkelige nyskabelser spirer frem i mange former i disse år. Mange af dem udfolder sig uden for gudstjenestens rum som babysalmesang, rollespil og andre nye måder at formidle kristendom til børn på.

Men også gudstjenesterne præges af lysten til at gå nye veje. Og det er under indtryk af denne udvikling, at en debat er sat i gang om folkekirkens liturgi, altså gudstjenestens former. Den tager udgangspunkt i et udvalgsarbejde, som biskopperne igangsatte i 2016, og en faggruppe har i denne måned udgivet den første af tre rapporter, der kridter banen op for diskussionen. Processen vil vare ind i 2019, og noget tyder på, at den vil blive intens, for ændringer af gudstjenesten er følsomme for mange mennesker.

Som en forberedelse til debatten er det værd at minde sig selv om, at gudstjenesten siden kristendommens grundlæggelse har set ændringer i et omfang, så de tidlige kristne formentlig ville have svært ved at genkende mange elementer i folkekirkens nuværende gudstjeneste. Store kursændringer i kristendommens historie har ofte båret gudstjenestelig fornyelse med i deres kølvand, sådan som reformationsgudstjenesterne i 2017 var en påmindelse om.

Der er to grøfter, debatten og resultatet kan ende i. Enten kan folkekirken blive så forsigtig i en sakralisering af den nedfældede liturgi, at der ingen mærkbare ændringer voves. Eller også kan grænserne blive så løse, at man tillader udtryk, der vil sløre forankringen i kirkens lange historie. Det vil være en fejl, hvis man under liturgisk dække tillader ændringer, der kolliderer med de tunge teologiske grundsten i gudstjenesten som bekendelser og Fadervor.

Men det er et vilkår for hele processen, at liturgiens ændringer også får teologisk betydning. Gudstjenestens elementer har i hver detalje teologisk betydning. Det vil enhver omlægning af gudstjenesten tilsvarende have.

Når man ser det virvar af nyskabelser og idéer, der florerer i dansk kirkeliv anno 2018, virker det rigtigt at give liturgien et grundigt gennemsyn. Det er et velvalgt tidspunkt at gennemtænke, hvad der er god, og hvad der er dårlig fornyelse. Der er brug for at skabe klarhed over, hvornår den blomstrende have bliver til en vildtvoksende grund. Det involverer også stillingtagen til biskoppernes autorisation af gudstjeneste-forsøg. I dag spørges biskoppen ofte ikke om lov, før der afholdes gudstjenester med principielle fornyelser. Det er blevet sagt, at der er lige så mange gudstjenesteformer, som der er sogne i folkekirken. Her kan det ikke være nogen løsning at tillade alt. Der må træffes velargumenterede beslutninger om, hvor og hvordan man vælger den gode innovation til. I det hele taget er det godt for gudstjenesten, at folkekirken, kirkegængerne – og gerne de kulturkristne danskere – fører en lang og engageret samtale om gudstjenesten. Det vil alt andet lige give en bedre forståelse af, hvad kirken og gudstjenesten er.