Den mest forudsigelige kritik af Folkemødet på Bornholm er, at det er elitens og den talende klasses fest. Et sammenrend af politikere, mediefolk, embedsmænd og lobbyister, der i en storslået ”djøfstortion” mødes og fejrer sig selv. Enhver kritik rummer en sandhed, også denne, men Folkemødet, der blev åbnet i går, er meget mere og fremstår som en overbevisende folkehyldest til demokratiet. Omkring 3000 arrangementer og debatter med tusindvis af deltagende og mange flere tilhørere præger i løbet af de fire dage, som Folkemødet varer, den lille bornholmske by Allinge.
Folkemødet er en genial opfindelse og ny ilt til demokratiet. Den folkelige manifestation er så overbevisende, at der fra de bornholmske klippekyster er drevet en brise af demokratisk fornyelse mod hovedlandet, hvor nye samlingssteder er opstået: ungdommens folkemøde i København; naturens folkemøde i Hirtshals; kulturens folkemøde på Mors; folkemøde på Møn; det fynske folkemøde i Odense. Læg dertil et hastigt voksende antal kulturelle festivaler med foredrag og debatter rundt om i landet.
Inspirationen kommer fra det svenske folkemøde Almedalsveckan på Gotland, der markerer sit 50-årsjubilæum i år. Men dybest set er folkemøder også en forankret dansk tradi tion, der går tilbage til Himmelbjergsfesten og folkefesterne på Skamlingsbanken i 1800-tallet og siden Jenle-festen og Rebild-festerne.
I Grundtvigs fædreland kan det ikke undre, at det levende ord netop lever og har det godt. Det har fået en renæssance som reaktion på den forfladigelse af samtalen, som er en følge af den digitale revolution og de sociale mediers fremvækst, men formentlig også som følge af den debat, der alt for ofte udspiller sig polariserende i medierne.
Folk ønsker den ægte vare med mindre konfrontation og mindre negativitet, og i disse dage fås den på Folkemødet på Bornholm.
Her debatteres stort set alle tænkelige emner. Det er ikke tanken, at det skal føre til noget konkret. Det er demokratiet i sit fineste og folkeligste arbejdstøj. I Folkemødets første år var det et elitært projekt uden nævneværdig folkelig opbakning, men det har forandret sig, så de mange telte og debatscener nu er fyldt op af lyttende og debatterende danskere.
Det er en tendens i tiden, at mange helst mødes med dem, som de er enige med, og debatterer i forsamlinger, hvor de ikke mod siges. Folkemødets karakter er det modsatte. Her er ingen lukkede ekkokamre. Alle synspunter kommer frem. Som en særlig bonus kan man være heldig at møde næsten samt lige Folketingets politikere og alle regeringens ministre. Det er en underspillet kvalitet ved det danske demokrati, at det lader sig gøre med så minimale sikkerhedsforanstaltninger.
Folkemødet er værd at glæde sig over. Det er folkelig samtale, når det er bedst. Danmark bliver større på Bornholm.