Demonter befolkningsbomben

FN burde have gjort lavere befolkningsvækst til et verdensmål

Verdens befolkning fortsætter med at vokse. Det går bare langsommere, end man hidtil har troet. Sådan lyder det dobbelte budskab i en ny FN-rapport. I dag er der 7,7 milliarder mennesker på jorden, om 30 år vil vi være 9,7 milliarder, og om godt 70 år kan vi nå op på at være 11 milliarder. Nu rammer befolkningsprognoser stort set altid ved siden af, så også disse tal skal tages med en passende mængde salt. Især er det meget svært at vide, hvordan det går menneskeheden på langt sigt. Naturkatastrofer, pandemier og krige kan pludselig gøre alle forudsigelser til skamme. Historisk har der ikke været mangel på dommedagsprofeter som biologen Paul R. Ehrlich, der for eksempel i 1968 i den kontroversielle bog ”Befolkningsbomben” forudså, at flere hundrede millioner mennesker ville dø af sult mellem 1970 og 1985, simpelthen fordi jorden ikke ville være i stand til at brødføde dem.

I dag er det nemt at gøre grin med den slags profetier, men billedet er ikke entydigt. Hvor mange mennesker, der kan leve på kloden, afhænger nemlig i høj grad af de levevilkår, de får.

Udviklingen på sundhedsområdet og i fødevareproduktionen viser, at man kan mætte mange flere munde i dag, og at mange flere spædbørn kan overleve end for nogle årtier siden. Derimod bliver det nok meget svært at skaffe hele verden den levestandard, vi har vænnet os til i Vesten. En opgørelse fra organisationen Global Footprint Network viser eksempelvis, at vi groft sagt har brug for fire jordkloder for at dække aftrykket på miljøet, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark. Her taler vi ikke kun om den for tiden altdominerende klimadebat, men om miljø- og ressourcebelastning i bred forstand.

Man kan ikke fortænke den fattige del af verden i, at den gerne vil have del i velstanden, men det er her, den helt store udfordring venter. Med rigdom følger umiddelbart lavere fødselsrater, og fremgangen i velstand er en af forklaringerne på, at verdens befolkning er vokset mindre, end man tidligere troede, den ville gøre. Til gengæld bliver presset for at bruge ressourcerne ansvarligt så meget desto større.

Det har FN lagt vægt på i de 17 såkaldte verdensmål for en bæredygtig fremtid. Derimod er lavere befolkningsvækst ikke blandt målene, selvom det stadig i sig selv er et stort problem, særligt i de blot ni lande, hvor hovedparten af væksten i dag findes. Det er i Indien, Pakistan, Indonesien, Nigeria, DRCongo, Etiopien, Tanzania og Egypten foruden USA, hvor indvandring dog er hovedforklaringen og derfor en anden udfordring end i de fattige lande. FN burde have taget lavere befolkningsvækst med som et af verdensmålene, fordi det er så afgørende for, om man kan nå de øvrige mål. Vejen går blandt andet via uddannelse og beskæftigelse af kvinder, særligt i de nævnte lande. Selvom befolkningsbomben tikker lidt langsommere end tidligere, er der stadig behov for at demontere den.