Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Den amerikanske fred er forbi

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Vi skal vænne os til en verden, hvor enhver er sig selv nærmest

Gæstfrihedsfølelsen er en af Nordboens smukkeste Egenskaber, skrev admiralinde Gad i sin bestseller ”Takt og Tone”, som udkom første gang for 100 år siden. Og selvom vores evne til at byde naboen indenfor måske ikke er, hvad den har været, så lever vi endnu i et land, som lægger vægt på at behandle sine gæster ordentligt.

Således også da præsident Trump, uden at konsultere admiralinden, for nylig inviterede sig selv på et tidligt efterårsvisit til vores lille kongerige. Både dronning og statsminister takkede for opmærksomheden og var i fuld gang med at forberede besøget fra en præsident, som mildt sagt ikke er den mest kultiverede, men ikke desto mindre mest magtfulde i denne verden.

Nu er præsidenten imidlertid kommet på andre tanker. Årsagen er den besynderlige, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke var villig til at drøfte Trumps ønske om en rask handel af Grønland. En gang imellem er man nødt til at knibe sig i armen, når man følger med i moderne storpolitik. Men når forbløffelsen over, hvad Trump kan finde på, har lagt sig, er vi nødt til at se på realiteterne.

Hertil hører, at verdens mægtigste land har valgt en forstyrret, selvoptaget og utilregnelig krukke som præsident. Ham kan man godt sidde derhjemme bag skærmen og grine ad, men andre statsledere er nødt til at tænke sig grundigt om. Mette Frederiksen er naturligvis i sin gode ret til at afvise enhver snak om at handle med Grønland, men rent diplomatisk var det formentlig uklogt at bruge et ord som ”absurd” om præsidentens arktiske planer. Meget tyder på, at det netop er referatet af Frederiksens udtalelser i amerikanske medier, som har fået Trump til at aflyse besøget. Det er en kendt sag, at Trump bliver ualmindeligt let fornærmet, hvorfor det havde været mere gavnligt sagligt at afvise salget, men i øvrigt betone Danmarks villighed til at drøfte amerikanske interesser i Arktis.

Men er det virkelig nødvendigt at skulle ligge under for den slags tåbeligheder? Ja, desværre. Både Danmark og Grønland har nemlig langt mere brug for USA end omvendt. Alt imens de demokratiske præsidentkandidater famler efter en farbar strategi, tyder stadigt mere på, at Trump kan blive siddende længe i Det Hvide Hus. Det er vi nødt til at forholde os til. Samtidig er Trumps ”America First”-doktrin led i en storpolitisk udvikling, der bedst kan betegnes som junglelovens tilbagekomst. Det var USA, som efter Anden Verdenskrig indstiftede pax americana, der har givet historisk fred og velstand i vores del af verden. Der er absolut ingen grund til at juble over, at tiden for den amerikanske fred er ved at rinde ud. Men der er grund til at forstå, at den liberale verdensorden, vi kender, er en historisk afvigelse.

Meget tyder på, at vi er på vej tilbage til en normaltilstand, hvor enhver er sig selv nærmest. Det er i Danmarks interesse som et lille land at holde liv i vores alliancer så længe som overhovedet muligt. Grønlands plads i rigsfællesskabet er med til at sikre vores storpolitiske vægt. Evnen til at forvalte arktiske interesser fornuftigt, villigheden til at ofre penge på øgede forsvarsbudgetter og diplomatisk snilde er vejen frem. Trump eller ej.